Sagen var egentlig ret enkel for Hans Ole Jørgensen, Holsted, da mælkepriserne steg drastisk i Europa sidste år. Han har altid været MD-mand og siden Arla-mand og hører til blandt de store producenter med 450 køer.
"Men jeg fik flere og flere negative oplevelser med selskabet," fortalte han på mødet om mælkeprisen i Vojens i denne uge.
Vi mødtes i vores erfa-gruppe om situationen og var dermed blandt de allerførste, der var klar til at bryde med Arla Foods og gå ind i Danish Dairy. Jeg stod frem, og medieomtalen betød, at jeg blev kontaktet af et tysk mejeri, og nu har jeg en fast aftale med dem," sagde Hans Ole Jørgensen. Han oplyste, at hans mælkepris i december lå på 3,06 kr. udbetalt, mens den i januar lå en smule under tre kroner.
"Det er vigtigt, at vi havde debatten, og det er vigtigt, at nogle brød med Arla Foods, for det fik selskabet til at vågne op. Selv på Agromek kom de - tænk, at man kan vække et så stort selskab så hurtigt."
"Det bedste der er sket er, at Arla Foods nu skal gøre sig attraktiv til at få vores mælk. Det betyder jo, at vi alle får en bedre pris," sagde Hans Ole Jørgensen.
Alternativer vigtige
Kollegaen Erling Christensen i Visby ved Bredebro undersøgte også alle muligheder for at gå andre veje med sine 2,3 mio. kg mælk. Men han stod midt i planer om en udvidelse af bedriften og ønskede i sidste ende at satse på sikkerhed, når det gælder mælkeprisen.
"Men det er vigtigt, at der findes alternativer. Arla skal ikke tro, det er en selvfølgelighed, at vi vil levere til selskabet. Det er prisen der er afgørende," sagde Erling Christensen som ikke lagde skjul på, at han er klar til at skifte, hvis forholdene bliver utilfredsstillende.
"Jeg snakkede med Arlas formand, Ove Møberg, og han lovede, at selskabet vil lytte og i dialog, samt at mælkeprisen til producenterne har førsteprioritet. Og så valgte jeg at blive," sagde Erling Christensen.
Mælken skal rundt
At situationen har ændret sig, bør Arla Foods være meget opmærksom på, mente mejeriejer Preben Faurholt, Ørbæk Mejeri.
Han forudser, at mælkebedrifterne snart bliver så store, at producenterne har deres egen tankbil og kører mælken derhen, hvor den giver den højeste pris:
"En ny verden dukker op, hvor det kan betale sig at flytte rundt på mælken. Det holder branchen i gang. Mælkeproducenter med hele træk af mælk hver dag vil presse selskaberne til at placere mælken, hvor den udnyttes bedst - til gavn for landbruget," sagde Preben Faurholt.
Han opfordrede Arla Foods til at være mere åben over for samarbejde med andre selskaber og med producenter som ikke er andelshavere og nævnte, at ideen med at sælge mælk på spotmarkedet eller det frie mælkemarked ikke er ny. Mange producenter i Holland og Tyskland har benyttet den metode gennem mange år og har haft en god forretning ud af det.
"Vi skal åbne branchen. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at jeg har tilbudt Arla 20 mio. kg mælk fordelt over et helt år, men at de siger nej tak. Jeg troede ellers, de manglede mælk, og min mælk er da lige så god som alle andres, eller hvad?" spurgte Preben Faurholt med henvisning til måneders forhandlinger om mælk, som den hidtidige aftager i Tyskland ikke ønsker længere.
Viceadm. direktør Poul Krogsgaard forklarede, at spotmarkedet nu også virker på den måde, at Arla bliver tilbudt mælk fra Tyskland, men at selskabet kun køber mælk, hvis det kan give en fortjeneste, og ikke til en pris der svarer til, hvad andelshaverne får.
"Sådan spiller klaveret ikke," sagde han.
himmelstrup@ landbrugsavisen.dk
