Hans Christian Holst, Dronninglund, fik sine lavtliggende marker drænet i 2009 og 2010, og det gav bonus i år.
H.C. Holst fra Dronninglund i Nordjylland var færdig med at høste sine 150 hektar nordjyske lavbundsjorder med rajgræs, hvede og vårbyg 25. august i år. Og pløjning og såning var klaret inden 28. september.
I et normalt år er det ikke så usædvanligt. Men i 2011 var det meget usædvanlig i Nordjylland. Og op til en hel måned før sine naboer og øvrige landmænd i området, der var hårdt ramt af det våde vejr, som besværliggjorde og forsinkede både høst og såning. Hvad gjorde H.C. Holst anderledes?
»Jeg fik drænet al min jord forrige år og sidste år. Meget blev nydrænet, og noget blev renoveret. Og det var meget, meget heldigt for mig i et år som i år,« siger han og kan ikke skjule sin glæde over, at dræningen har haft en så stor og positiv effekt.
»Efter nydræningen kan vi komme meget tidligere ud - og mere ensartet på de uensartede arealer,« konkluderer han.
Altid bøvl med våde marker
»Vores jorder er JB 4-5 og ligger forholdsvist lavt. Og vi har altid døjet med for våde marker og haft bøvl med at reparere og vedligeholde dræn. Så jeg havde tænkt på at give drænene den store omgang længe. Og da jeg pludselig fik en økonomisk mulighed for at få det hele drænet/renoveret, sprang jeg til,« fortæller H.C. Holst.
De eksisterende dræn er fra hans bedstefars tid - han fik systematisk drænet alle marker i 1932. Siden er de kun vedligeholdt og spulet en gang imellem. Så man kan sige, at de trængte til udskiftning.
H.C. Holst valgte at få drænene nedpløjet med en V-drænplov af Nordkær Dræn, fordi han mener, den er mere skånsom over for jorden. Til dræningen har han brugt 100 mm drænrør, som er lidt større end de mest brugte.
»For mig er det vigtigt, at der er en forholdsvis stor åbning, så der kommer noget vand igennem,« begrunder han.
Kommunen skal spille med
Drænene er som udgangspunkt lagt med 20 meters afstand, enkelte steder dog 10 meter, fordi jorden var tættere. De ligger i en meters dybde i snit.
H.C. Holst efterspørger også, at kommunerne sørger for deres del af vedligeholdelsen.
»Når vores egne dræn og afløb er i orden, kan vandet på markerne også synke. Men hvis kommunens rensning og vedligehold af grøfter og vandløb er forsømt, kan man jo poste nok så mange penge i egne dræn - så kan vandet ikke løbe væk. Så står det bare i drænrørene og forsumper.«
Dræn hvis du har råd
H.C. Holst opfordrer andre til at prioritere dræning meget højt, hvis der er plads i økonomien til det.
»Det er så vigtigt at få drænene vedligeholdt og efterset - eller nydrænet. Det er en slags damagecontrol. For man kan poste nok så mange penge og arbejde i dyrkningen af markerne. Men kommer det hele til at stå under vand, er alt det jo pludselig lige meget. Så kan man intet gøre. Og det hjælper altså ikke noget at tvinge maskinerne ud på våd jord. Tværtimod, de laver bare skade på både jordstruktur og dræn.«
