En superko fortjener sin laurbærkrans

I en travl hverdag var der plads til fest hos Sejersbøl-familien, da nr. 1616 nåede 100.000 kg mælk.

Vel er det værd at fejre mærkedagene i en kvægbesætning.

Det kan være den dag, en af de gode køer når den magiske ydelse, 100.000 kg mælk. Så bliver hun striglet og pudset, trukket ud på gårdspladsen og laurbærkranset, mens familien, medhjælpere, inseminør og kontrolassistent står omkring og beundrer den ældre dame.

Og så er 100.000 kg snart ikke noget at tale om, for køer med en livsydelse på 150.000 kg trænger sig på. Det fortæller bare, at ydelsen knap har en grænse. For godt 20 år siden var der færre køer med 100.000 kg mælk, end der nu er køer med 150.000 kg.

Et dejligt minde

De 100.000 kg fejres stadig, for der skal være plads til lidt fest i en travl hverdag, tid til at fokusere på de positive begivenheder i en bedrift. Sådan var det hos Jørgen og Erik Sejersbøl ved Thisted, da øko-ko nr. 1616 under morgenmalkningen passerede superydelsen og er godt på vej med kalv nr. 11.

"Man har jo den krans hængende, ser på den og tænker på koen, som man kender så godt og støder på flere gange daglig," siger Erik Sejersbøl, der sammen med faderen Jørgen ejer besætningen med de knap 400 øko-køer, hvoraf flere er godt på vej mod de 100.000 kg.

"Læg mærke til det er en økologisk ko, de holder godt og bliver gamle, fordi de får en god kost, et grovfoder med mere struktur, og vi må ikke bruge fedt," siger Erik Sejersbøl. Han steg på øko-bølgen i 1996 med 125 køer, og besætningen er siden udvidet til de knap 400, udelukkende med eget tillæg. "Besætningens gode gener er ført videre, vi har meget lav dødelighed og dyr med stærke ben," siger Erik Sejersbøl.

PR for landbruget

foruden inseminør og kontrolassistent, der jo også har en lille andel af æren

"Der er ikke stemning for at afskaffe 100.000 kg's-markeringen," siger avlskonsulent for Mors, Thy og Han Herred Palle Larsen, VikingDanmark. Han mener, der skal en stærk ko til, men den skal også være udstyret med lidt held, hvis den skal klare sig godt i mange år i en så stor besætning som den hos Sejersbøl-familien.

I det nordvestjyske møder der gerne en eller to fra bestyrelsen i SDM Nordvestjylland. Ud over laurbærkransen har de en gave med. Inseminør og kontrolassistent, der jo også har en lille andel af æren, er med omkring et festligt kaffebord.

"Det giver altid positiv omtale af malkekvæget og landbruget i lokalområdet, og en anledning til lidt festlighed i hverdagen skal man ikke lade gå fra sig," tilføjer Palle Larsen

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle