Politikere, interesseorganisationer og landmænd i Nordjylland diskuterer i denne uge heftigt, om det er i orden at bruge slam fra spildevandsanlæg til at gøde markerne.
Selvfølgelig er det sikkert
Ja, selvfølgelig er det sikkert at bruge slam, og det giver rigtig god mening at udbringe det til genanvendelse. Vi skal ikke blive ved med at fragte mere fosfor til landet men tage hånd om det, vi har, og sikre at kvaliteten hele tiden bliver bedre. Der er ganske høj kvalitetssikring, fordi der altid skal prøvetages, analyseres og godkendes under Miljøstyrelsens regler for anvendelse af den type gødning.
I BGORJ (Brancehforeningen for genanvendelse af organiske ressourcer til jordbrugsformål) arbejder vi fuldstændigt ukommercielt og fagligt sammen om det her emne. Vi støtter en rigtig god sag, som i forvejen er blåstemplet af Miljøstyrelsen, som jo blandt andet har sat nogle grænseværdier for, hvad slammet må indholde.
Man skal huske på, at husdyrgødning, som både kan indeholde østrogener og antibiotikarester, blot kan udbringes uden kvalitetssikring. Her er der hverken regler om prøveudtagning eller kontrol. Fra Christiansborgs side ønsker man større genanvendelse af ressourcerne. Det er glædeligt, men det har lokalpolitikerne i de nordjyske kommuner tilsyneladende ikke fattet. De tror, det er en lokalpolitisk beslutning, om man vil anvende biogødning eller ej, men der er altså heldigvis tale om en nationalpolitisk beslutning.
Sune Aagot Sckerl, HedeDanmark, formand for BGORJ.
Sagen skal undersøges helt til bunds
Ingen kan være tjent med den mistænkeliggørelse, der er omkring brug af spildevandsslam.
Det er ærgerligt, at den fosfor og kvælstof, der er i slammet, går til spilde, men når vi har den aktuelle diskussion, synes jeg, at man skylder at gå ind og undersøge sagen helt til bunds. Vi er nødt til at vide, hvad det er, der kommer ud som spildevandsslam og bør jo også vide, hvad der er af stoffer i spildevandet fra rensningsanlægget - og om det kan forsvares, at vi lukker det ud i vores vandmiljø.
Når man har lavet de her analyser, kan man fokusere på ressourcedelen, men først skal vi altså vide, hvad der skal til, før vi kan bruge slam som et sikkert produkt. Som det er i øjeblikket, er der jo for eksempel restriktioner på, hvilke afgrøder man må bruge det til, og Arla vil for eksempel ikke have spildevandsslam kørt ud der, hvor de skal hente mælk. Fra kommunal side er der også forskellige holdninger til spildevandet, så man skylder alt og alle, at forholdene bliver undersøgt helt til bunds, så vi finder ud af, om vi kan bruge det eller ej.
Carl Christian Pedersen, formand for Agri Nord
