EU har sat kæmpe skub i bulgarsk landbrug og eksport

Nu har bulgarske landmænd penge mellem hænderne til investeringer.

Det er snart 30 år siden, at jerntæppet faldt, og store landbrug blev til små, ja nærmest bittesmå i Bulgarien. For de store farme blev delt ud i bittesmå stykker til enkeltpersoner. Det er dog først efter, Bulgarien kom i EU i 2007, at væksten i landbruget tog fart. Med landbrugsstøtten fik landbrugerne lidt penge mellem fingrene, så de kunne investere i nye tiltag, og samtidig åbnede nye markeder sig. Siden er arealerne med korn, oliefrø, frugt og grønsager vokset, og det gælder endnu mere udpræget for produktionens størrelse.

Eksportboom

I 2007 eksporterede Bulgarien landbrugsprodukter for 1,2 mia. euro. Sidste år, altså ti år senere, var tallet oppe på 4,1 mia. euro. Det svarer til mere end 30 mia. danske kr., og tre fjerdedele af det er gået til EU-lande. Også mælkeproduktionen er vokset. I 2007 eksporterede landet 23,2 mio. ton mælkeprodukter. Sidste år lå tallet på det dobbelt, 45,3 mio. ton. Svineproduktionen er steget med 71 procent, og oksekødproduktionen er steget med 22 procent fra 2007 til 2017.

Stor betydning

Landbruget har stor betydning for det bulgarske samfund. Sektoren giver arbejde til syv procent af befolkningen og bidrager med fem procent af bruttoværditilvæksten i landet. Eksporten af landbrugsprodukter stiger årligt og udgør 14-17 procent af den samlede bulgarske udenrigshandel. I mange år har landbrugsområdet ifølge Bulgariens landbrugsministerium været det eneste område, der gav overskud på handelsbalancen

Sukker og honning

Det er dog ikke Danmark, der står øverst på kunder hos det bulgarske landbrug. Bulgarien købte i 2017 for 279 mio. kr. varer fra den danske fødevareklynge. I øvrigt en rekordstor eksport til Bulgarien. Det er især Fisk og skaldyr, grisekød og jordbrugsmaskiner bulgarerne køber i Danmark. Eksporten til Danmark var især honning og sirup, frø og pels og ikke nær så stor. De seneste tre år er det fødevarerelaterede årlige varehandelsoverskud i gennemsnit været på 148 mio. kr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle