Adm. direktør hos Agri Nord Erik Lydiksen fylder 50 år søndag 3. marts.

Erik Lydiksen tiltrådte stillingen i Agri Nord i 2010 og har siden været en afgørende drivkraft for udviklingen af rådgivningsvirksomheden.

I 2001 tiltrådte han som centerleder for det nordslesvigske rådgivningsselskab, LHN. Siden skiftede han til LandboSyd som vicedirektør. Sideløbende med jobbet hos LandboSyd etablerede han den landsdækkende ejendomsmæglerkæde, LandboGruppen.

Erik Lydiksen er lydhør over for andres argumenter og tror på, at den gode diskussion giver resultater. Han er ansvarsbevist og har blik for detaljen. Han er typen, der gerne tager en snak om alt mellem himmel og jord med medarbejdere over kaffen. Ligesom han ikke er bleg for at iføre sig cowboyhat, når firmafestens tema opfordrer til det.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle