Fermenteret raps har sundhedsmæssig effekt

Mere ensartede grise og lavere medicinforbrug, lyder meldingen fra prodicenter, der bruger fermenteret raps.

»Hvis det ikke har effekt mod lawsonia, coli-diarre og salmonella, så tør vi godt sige, at så er det no cure - no pay.«

Sådan lyder de fra Jens Legarth, Fermentationexperts, om produktet fermenteret rapsskrå, EP 100, der markedsføres som proteinkilde til svin som erstatning for eksempelvis soja.

Den fermenterede raps har vist sig - foruden at være proteinkilde også at have en sundhedsmæssig effekt.

»Der er ikke alene tale om en probiotisk effekt, der er også tale om en effekt i den fermenterede raps,« understreger Jens Legarth.

Ved fermenteringen nedbrydes ANF (antinutrielle faktorer, blandt andet glucosinolater), og da det er dem, der normalt begrænser brugen af raps til svin, bliver produktet hermed mere tilgængeligt.

»Men alle naturlige vitaminer og enzymer bevares i det fermenterede protein,« forklarer Jens Legarth.

De naturlige enzymer virker som fytase, og dermed øges tilgængeligheden af den fosfor, der er bundet i foderstofferne, forklarer han.

På Aarhus Universitet er det i laboratorieforsøg konstateret, at fermenteringen kan øge tilgængeligheden af fosfor og protein. Perspektivet i det vil blandt andet være en mindre udledning af fosfor og kvælstof.

En undersøgelse på University of Plymouth har vist, at hos kyllinger, der fik fermenteret raps, blev antallet af positive salmonella-prøver reduceret fra 100 procent ved ni dage til 64 procent ved 27 dage.

Fravænnede grise

En række svineproducenter har anvendt fermenteret raps og melder blandt andet om mere ensartede grise og mindre medicinforbrug.

Blandt andre Svend Erik Carstensen, Lunderskov, der bruger fermenteret raps til de fravænnede grise op til 30 kg. Produktet indgår med 7,5 procent i både startfoder og smågrisefoder.

»Startblandingen er med sojaproteinkoncentrat, men smågriseblandingen fra 10 kg er kun med fermenteret rapsskrå og sojaskrå, hvor den tidligere var med både sojaproteinkoncentrat og et fiskemelserstatnings-produkt. Jeg har ikke lavet ny E-kontrol efter skiftet, så jeg har ikke konkrete tal. Men jeg ser mere ensartede grise, uden så mange der halter bagefter, og det resulterer i færre sygdomsbehandlinger. Det ser også ud til, at tilvæksten er bedre, da de hurtigere når salgsvægten, og det vil formentlig give lavere foderforbrug,« siger han.Tema

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle