Filmmand: Pensionister skal hellere hakke roer end spille golf

Når Peter Aalbæk Jensen starter et projekt, sigter han efter solen. For - som han siger - så kan det være, han i det mindste rammer månen.

Den kendte filmmand, der holder indlæg på Landbrug & Fødevarers Økologisektions årsmøde 26. oktober, har tanker om at etablere en økologisk landsby med 400 huse ved Herfølge Station kan da også gøre en næsten åndeløs. For det er ikke en luksusudstykning til privilegerede københavnere. Det er et helt minisamfund, han ønsker at etablere, et samfund med eget øko-landbrug og butik, slagter, skole, børnehave, ældrepleje, varmeproduktion.

Forkælet generation

Det er, når den 62-årige filmkøbmand ser på sin egen generation, han får lyst til at ændre tingene.

»Vi er forkælede i hoved og røv. Samfundet har gjort hele min generation til millionærer, fordi vi har købt nogle mursten. Mine jævnaldrende er på ferie 4-5 gange om året og resten af tiden til golf. Børnebørnene klemmes ind en gang i november, hvis det er aftalt lang tid i forvejen. Sådan er tendensen. Men hvem står der og hjælper, når vi har brug for det om 10-20 år? Samfundet har jo ikke råd. Det gider de ikke snakke om, De vil hellere snakke om, at de har siddet på en elefant og skal til Maldiverne«, siger han.

Hans idé er, at hans egen generation skal bruge friværdien på jord og etablering af landsbyen på aktiebasis. Dernæst sælger de jordlodder på 80 kvadratmeter til unge mennesker på arbejdsmarkedet.

»Så kan de bygge en pæn bolig på et par etager uden flip og flowerpower«, siger han.

Den eneste regel vil være, at det skal være et nulenergihus.

»Selv med min høje løn bruger jeg en månedsløn om året på el og varme. Så kan jeg i stedet bruge den måned på børnebørn eller noget andet«, forklarer han.

For friske til pension

Peter Aalbæk Jensens tanke er, at mange mennesker stadig er friske, når de er holdt op med at arbejde og med værdi for begge parter kan gøre noget for de unge.

»Vores præst bliver tvunget til at gå på pension, selv om han er skide frisk. Den pensionerede slagter vil gerne lave rullepølser en gang imellem«, siger han.

På den måde skal landsbyens ældre beboere rekrutteres til at etablere butik, skole, børnehave, plejehjem og ikke mindst økologisk landbrug.

»I dag går der alt for meget tabt mellem generationerne, fordi de ikke ses. En del af undervisningen kan være, at de er med til at passe dyr og så meget som muligt skal være udenfor. Man regner bedre, hvis man tæller kornsække«.

Landbruget er vigtigt, fordi det producerer til byen, men også fordi de, der passer det, vil være mere udendørs.

»Når man er udenfor og hakke roer, får man rørt sig og er mere sammen med andre. Så er man mindre fokuseret på sig selv og bliver mindre indebrændt over, hvad konen sagde i går«, siger han.

Børnepasning bliver en nøgleydelse i samfundet, der skal være med til at skabe harmoni.

»Hvis et ungt par skal bo i Storkøbenhavn, skal de tjene over en mio. kr. og arbejde så meget, at de skal have en filippiner til at hente børnene. Hvad er det dog for et samfund, vi gamle hippier har lavet? Vi skal tage presset af de unge, så de ikke behøver at tænke, at de skal være hjemme kl. 16, men ved, at maden står klar i fælleshuset, når de kommer hjem«, siger han.

De, som påtager sig opgaver, skal have »smuf«, som Ålbæks valuta hedder, for det.

»Jeg har boet 25 år i hippiekollektiv. Kun frivillighed duer. Det er en tilfredsstillelse, hvis man har hjulpet med at reparere markvej en dag, at man kan gå hjem med en flæskesteg og en liter æblemost, og så undgår man den evindelige diskussion om, at noget skal gøres, og at nogen ofrer sig«, siger han.

Måske biodynamisk

Er det ikke mere et samfunds- end et økologiprojekt?

»Økologi er en del af fortællingen. Jeg har ingen foragt for konventionelt landbrug og tror ikke, at alt skal være økologisk. Jeg kan faktisk godt forestille mig, at landsbyen skal være biodynamisk. Når der er så mange, der gerne vil have økologi, er der også mange, der vil være mere økologiske end økologerne, og fortællingen er bedre i det biodynamiske«, siger Peter Aalbæk Jensen.

Han driver selv i dag 11 hektar økologisk landbrug, som han glæder sig over og lader sig inspirere af. Men den store vision med 400 huse og økologisk landbrug kræver en række tilladelser, da arealet ligger i landzone og det ligger et par år ude i fremtiden.

»Politikerne i Køge Kommune synes heldigvis godt om planen«, siger han.