Flade slagterilønninger afventer afgørelse

Slagterierne vil med årets overenskomstaftale stort set holde lønomkostnignerne i skak.

Både slagterierne og slagteriarbejdernes fagforening er egentlig enige om, at der kun bliver plads til lønstigninger på meget få kroner i årets nye overenskomst.

Men vedtagelsen er langt fra en realitet endnu.

Før deadline var det forventet, at forligsmanden torsdag (i går) ville sende et mæglingsforslag ud, som så i de kommende uger skal ud til afstemning sammen med resten af arbejdsmarkedets overenskomster.

Hvis lønmodtagerne under fagforeningerne og Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse - som forventet - nikker ja til overenskomsten, så betyder det, at slagterierne i de kommende år kan forvente en nogelunde flad lønudvikling.

Netop aflønningen til slagteriarbejderne har igennem en årrække været stærkt omdiskuteret, fordi konkurrerende slagterier syd for grænsen kan bruge arbejdskraft, som koster langt mindre end de danske.

Hos Danish Crown kaldes den nye overrenskomst ansvarlig.

»Det er en ansvarlig overenskomst som både medarbejdere og virksomhed kan være tilfreds med. Men vores arbejde med at reducere lønomkostningerne er ikke stoppet,« siger formand Erik Bredholt.

I forbindelse med DC Future sagde I, at I ikke var helt i mål med at nedbringe lønomkostningerne i Dannmark. Hvor langt når I med denne overenskomst?

»Enhver lønstigning arbejder i den forkerte vej. Det siger sig selv. Men denne gang er det en meget moderat lønstigning. Derefter fortsætter et arbejde ude i den enkelte virksomhed med at finde smartere måder at arbejde på for på den måde at bringe omkostningerne ned,« siger formanden.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle