Vi kan få endnu mere ud af det, vi producerer på den danske landbrugsjord, end vi gør i dag. Det er en kongstanke hos Lene Lange, professor i bioteknologi ved Aalborg Universitet, nyt bestyrelsesmedlem i Videncentret for Landbrug
Hun mener, at man snart ved hjælp af nye teknologier inden for bioraffinering kan udnytte alle dele af afgrøden. Kombineret med nye afgrøder vil det give øget indtjening til landbruget, samtidig med at man mindsker belastningen på miljøet. Et slags columbusæg i en verden, hvor der bliver flere mennesker til at deles om ressourcerne.
Det er første gang Videncentret har eksterne medlemmer i bestyrelsen. Det første møde blev holdt i denne uge.
Lene Lange har en god portion skepsis over for det danske ensidige fokus på at bruge biomassen til afbrænding. For hende er den alt for værdifuld til at gå op i røg.
»Vi kan få så meget mere ud af, hvad vi høster. Dansk landbrug og den danske landbrugs-, fødevare- og bioteksektor har forudsætningerne og en god position. Vores produkter efterspørges, og teknologierne er parate. Vi kan bidrage til både en bedre verden og til at få en bedre forretning og job i Danmark ud af det,« siger hun.
Lene Lange peger på, at et voksende, købedygtigt publikum efterspørger danske fødevarer på deres kvalitet og sikkerhed. Samtidig kan mange restprodukter udnyttes bedre. Globalt går mere end halvdelen af alle landbrugsprodukter tabt i processen. Selv forsker hun for eksempel i øjeblikket i at finde enzymer, der kan gøre proteinet i svinebørster tilgængeligt som fodermiddel.
»Overalt, hvor man arbejder med mikrobiologisk omdannelse af organiske materialer, forskes der intenst i at udvikle nye produkter og processer, så biprodukter, spild og affald bruges som en ny råvare. Hele dette område bliver meget stort –ikke kun på længere sigt. Der er allerede produkter undervejs. Vi skal kende vores besøgelsestid, hvis vi vil udnytte vores gode position til at få vores andel af »Waste2Value« - (fra affald til værdi, red.) mulighederne,« siger hun.
Hun er en stærk fortaler for, at forskellige sektorer arbejder sammen for at løse vigtige problemer for at gøre verden mere bæredygtig ved at udvikle nye processer og produkter, som man samtidig kan bygge en god forretning på. Vigtigheden i samarbejde på tværs er en kerneværdi, hun tager med fra sine erfaringer i offentlig og privat forskning og udvikling ind i bestyrelsesarbejdet.
»Et oplagt område er at forsøge at løse flere alvorlige problemer ved at udvikle sundere fødevare- og foderingredienser - gerne produceret fra hidtil uudnyttede restfraktioner. Et konkret eksempel er, at sundere foder kan give forbedret dyrevelfærd, mindre antibiotikaforbrug og mindre miljøbelastning. Som alt i alt også giver bedre indtjening og renomme,« mener Lene Lange.
Lene Langes professionelle baggrund er oprindeligt forskning i plantesygdomme (SPF i Sorgenfri) og i frøbårne sygdomme (på Frøpatologisk Institut, Danida). Erfaring med at omsætte mikrobiologisk forskning til produkter, der både bidrager til en grønnere verden og som man kan tjene penge på, har hun fra Novo og Novo Nordisk, senest som forskningschef i Molecular Biotechnology på Novozymes A/S.
Efter 20 år i industrien vendte hun i 2007 tilbage til universitetsverdenen som institutleder for det store, fusionerede Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Efter knap to år blev hun forskningsdekan og siden Forskningsdirektør ved Aalborg Universitet. Fra 2009-2013 stod hun i spidsen for at opbygge den nye afdeling af Aalborg Universitet, AAU Cph campus, i København SydVest.
