To generationer deles om slægtsgård

Nf plus indstiller Anesminde I/S ved Søren og Bent Højgaard Andersen til initiativprisen 2020.

Kurt Jørgensen, formand for Nf plus, hæfter sig i sin indstilling bl.a. ved, at Anesminde - en gammel slægtsgård bygget i 1875 - er et familielandbrug, der gennem flere generationer har forstået at tilpasse skiftende forudsætninger med respekt og ansvar for det omgivende samfund og dyb respekt for kulturen og naturen i området.

Et glidende generationsskifte er i 2017 indledt med sønnen Søren.

Ejendommen ejes nu ligeligt af far og søn.

Leverer til Thise

Produktionen på Anesminde er baseret på 165 økologiske malkekøer med leverancer til Thise Mejeri.

Markbruget er på 265 hektar, heraf er 110 ha forpagtede.

Markproduktionen anvendes hovedsageligt som grovfoder til den højtydende besætning (mere end 11.000 kg. EKM pr. ko).

Derudover dyrkes forskellige specialafgrøder til salg. Ejendommen har flere gange stillet sig til rådighed til åbent landbrug, ligesom områdets skoler ofte bruger ejendommen som besøgslandbrug i undervisningsøjemed. Anesminde er helt fremme i nyudvikling, bl.a. som demonstrationslandbrug for nyudviklede malkerobotter.

Arbejdsdelingen på ejendommen er, at junior overtager mere og mere ansvar, samtidig med at senior får frigivet mere tid til at varetage mange ansvarsfulde opgaver i familiebrugets tjeneste. Alt i alt er familien, skriver Kurt Jørgensen, »tro mod familielandbrugets grundværdier«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle