Det bliver en dårlig dag, hvis Bjarne Vestergård Hansen opdager en ko, der har yverbetændelse. Heldigvis sker det sjældent. Meget sjældent. I det seneste år er der kun behandlet 0,09 yverlidelser pr. årsko i besætningen med godt 200 køer ved vestjyske Spjald. Hertil kommer de få køer, som i stedet for behandling er blevet malket ud.
»Der er nogle typer mastitis, det ikke lønner sig at behandle«, fortæller Bjarne Hansen, som selv dyrker mælkeprøver fra køer med mastitis for at finde årsagen til problemet.
Man skal ville det
I de seneste tre år har mælkekvaliteten i besætningen været så god, at Bjarne V. Hansen er blevet kåret som kvalitetsmester af Arla i sin kreds.
»Den første gang kom det bag på mig, for jeg syntes ikke, at vi lå så lavt, som vi burde, men der var ikke nogen, der lå bedre«, lyder det beskedent fra Bjarne V. Hansen.
I tiden op til den første anerkendelse i 2018 lå celletallet som regel på cirka 160.000.
»Men i 2017 tog vi en beslutning om, at nu skulle det blive bedre«, fortæller Bjarne V. Hansen, som bl.a. deltog i en staldskole om malkning.
Han kan ikke pege på én enkelt detalje, som fik afgørende betydning. Det handler om de små detaljer og om at samle dem alle sammen op, og så handler det om viljen til at ville lægge en indsats, påpeger den vestjyske kvægmand.
»Vi gør mange ting for at holde yversundheden og mælkekvaliteten i top. Nogle vil sikkert også sige, at vi gør for meget og spørge, om det alt sammen giver økonomisk mening, men nu gør vi det altså, og jeg tør ikke lade være«, siger Bjarne V. Hansen.
Pattedyb
Et af de nye tiltag tilbage i 2017 var at skifte fra den billigst mulige pattedyb til dels en god jodbaseret pattedyb og en pattedyb baseret på klorhexidin. I dag anvendes jod-dyb ved to af de tre daglige malkninger og klorhexidin ved den sidste.
Den jodbaserede pattedyb benyttes også dagligt til alle goldkøer og kælvekvier. For den sidstnævnte gruppe betyder den daglige berøring af yveret, at kvierne er betydeligt lettere at malke ind.
»Vi ser heller ikke længere så mange yverbetændelser i nykælverholdet. Det har tidligere været et problem, som jeg troede ville løse sig, da vi tog den nye stald med sandsenge i brug. Det var bare ikke nok. Der skulle pattedyb og mere rengøring til«, fortæller Bjarne V. Hansen.
Sandsengene ordnes i forbindelse med hver malkning, og der strøs også med nyt halm i nykælverholdet og hos goldkøer og kælvekvier tre gange om dagen.
Forberedelsen
Malkerutinerne blev også ændret tilbage i 2017. I dag bliver der altid skummet for, inden der tørres af og malkes ud, og så tørres der lige en ekstra gang inden malkesættet sættes på.
»Vi tørrer af, malker ud og tørrer af igen i én arbejdsgang. På den måde efterlader vi altid yveret rent og har samtidig rene handsker. For mig er det lidt forkert, hvis malkeren har beskidte handsker. Det passer ikke sammen med god mælkekvalitet«, mener Bjarne V. Hansen.
Fra forberedelsen er afsluttet, til maskinen sættes på, går der i snit 1,5-2 minutter. Derved sikres et højt mælkeflow fra starten.
»Malkemaskinerne er justeret til at tage af ved 1.200 mL og ved meget kort tid uden mælk. Så er der ikke mælkeflow fra starten, ryger maskinerne af igen«, forklarer Bjarne V. Hansen.
Der udfodres i forbindelse med hver malkning, så køerne ikke lægger sig kort tid efter afsluttet malkning.
Afprøver vaccine
Trods de beskedne antal yverlidelser er Bjarne V. Hansen netop nu i færd med at afprøve vaccinering. Han vaccinerer bl.a. mod E. Coli, også selvom de kun udgør en mindre del af de få yverlidelser.
Han har de seneste seks måneder vaccineret halvdelen af køerne, men om det har effekt, er for tidligt at sige, mener han.
