Højt humør hos Vesla

Firma: Vesla Stand: L 9324

På Agromek har der været stor interesse for Veslas system til spaltelukning.

»Rigtig mange er blevet opmærksomme på de nye krav omkring fuldspaltegulve, der træder i kraft 1. januar 2013,« siger Poul Erik Nøhr Larsen, Vesla.

Når man skal lukke spalter anbefaler han, at man bruger almindelig byggeskum, som sprøjtes ned i spalteåbningen.

»Efter 30-40 minutter er skummet hærdet så meget, at man kan fræse en rille på præcis fem mm i skummet,« fortæller han.

Den fem mm dybe rille kan derefter spartles med Veslas sædvanlige produkt til beskyttelse af beton.

»Bland 10 l Vespox EP klar A med fem l Vespox klar B og tilsæt samme mængde kvartssand. Derefter tilsættes et thix-produkt for at gøre blandingen homogen og tør. Så er man klar til at spartle,« fortæller Poul Erik Nøhr Larsen.

Når spartelmassen jævnes ud over spalten beskyttes spalten samtidig.

»Som sidegevinst opnår man derfor en levetidsforlængelse,« forklarer han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle