Historisk højt tilskud til vind

EU har godkendt tilskud, så man kan få 150 - 250 øre pr. kWh fra husstandsvindmøller.

250 øre pr. kWh. Så meget kan man få nu, hvis man rejser en husstandsvindmølle eller har gjort det efter 20. november 2012 og opfylder visse betingelser. De regler er efter længere tids venten for nylig godkendt af EU.

Prisen er betinget af, at vindmøllen er tilsluttet husholdningens egen installation, og er altså prisen for salg af den overskydende strøm.

Prisen afhænger af, hvor stor husstandsvindmøllen er. Husstandsvindmøller mindre end 10 kW får en afregningspris på 250 øre pr. kWh. Husstandsvindmøller på 10-25 kW får en afregningspris på 150 øre pr. kWh.

Prisen gælder de næste 20 år.

Hidtil har man kun kunnet få 60 øre pr. kWh.

Med de nye ordninger kan man søge om at blive nettoafregnet på timebasis. Det vil sige, at den strøm, man bruger inden for en time, fra den er produceret, betragtes som forbrug. Når strømproduktionen ikke kan følge med forbruget, køber man strøm af sit elværk, og producerer man mere, end man bruger, bliver den afregnet til de omtalte priser.

Hvad er en husstandsvindmølle?

En husstandsvindmølle må højst være 25 meter fra fundamentet til øverste vingespids og må have en effekt på højst 25 kW. Møllen skal desuden være typegodkendt.

Hvem må opsætte husstandsvindmøller?

Man skal have tilladelse af kommunen. Den må højst være tilknyttet en fritliggende ejendom og placeret 20-25 meter fra denne. Der skal typisk være mindst 100 meter til den nærmeste nabo, mindst 300 meter til nærmeste kirke eller skov, mindst 100 meter til strande og fortidsminder og mindst 150 meter til åer og søer

Hvor meget strøm kan den producere?

Det kommer an på, hvordan den står. Ifølge Greenmatch.dk kan en husstandsvindmølle på 11 kW effekt producere op til 30.000 kWh om året.

Hvem administrerer reglerne?

Det gør energinet. www.energinet.dk

Hvem leverer dem?

Der er mange firmaer. Man kan for eksempel få fire forskellige tilbud hos GreenMatch.dk eller rådføre sig med en energikonsulent.

Faktaboks

  • Husstandsvindmøller skal ifølge reglerne efterses årligt
  • Ved hvert serviceeftersyn skal der indsendes en rapport til Energinet.dk
  • Man kan tegne en serviceaftale, når man køber sin husstandshvindmølle

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle