Hver 12. EU- gris er dansk

Svin tegner sig for fire procent af Danmarks vareeksport.

Danmarks areal er kun beskedne én procent af EUs, men ikke desto mindre huser vi otte procent af den samlede unions-bestand af grise. Det svarer nogenlunde til, at hver 12. EU-gris er dansk. Den samlede eksportværdi af levende svin og svinekød udgjorde i 2017 26,2 mia. kr., hvilket svarer til 3,9 pct. af Danmarks samlede vareeksport i 2017, viser nye tal fra DS, Danmarks Statistik.

I DS har man analyseret lidt på tallene og har sat tal på det, som alle nok ved i forvejen nemlig, at eksporten af smågrise er i kraftig vækst. I 2017 blev der eksporteret 14,2 mio. smågrise mod 4,9 mio. smågrise i 2007.

Analysen viser i øvrigt, at der er særligt mange svin i det jyske, og tætheden er højest i Vest- og Nordjylland. Kun 16 pct. af de konventionelle svinebedrifter har en produktion med både søer, smågrise og slagtesvin, mens andelen af bedrifter, der er specialiseret i enten smågriseproduktion eller slagtesvineproduktion, udgør 84 pct.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle