Hvert andet landbrugsdæk skal komme fra Michelin

Om 10 år er målet for Michelin, at hvert andet landbrugsdæk skal være af firmaets eget mærke.

I 2004 introducerede Michelin programmet Michelin Exelagri - et program med skrappe krav til koncernens forhandlere af landbrugsdæk. Nu, 10 år senere, har Michelin 770 certificerede Exelagri-forhandlere, og målet er nu, at hvert andet landbrugsdæk om 10 år er et dæk fra Michelin. I dag er fire ud af 10 solgte dæk i Europa allerede fra koncernen.

Samtidig med målet om 50 pct. markedsandele om 10 år satser Michelin også på at udvide forhandlernetværket til over 1.000 forhandlere. Fælles for disse er, at de blandt andet skal kunne levere døgnassistance, sporing, påfyldning af væske og montering af de forskellige dæk.

Exelagri-konceptet blev skabt efter lanceringen af Michelins første landbrugsdæk med UltraFlex-teknologi. Teknikken i dækket er baseret på, at mindre marktryk fører til højere udbytter - og den filosofi følger fortsat dækkene fra Michelin.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle