Importør lancerer nyt finansværktøj

Med LMB Finans vil den danske importør af Claas tilbyde en mere attraktiv finansieringsløsning til kunder - og det til alle maskiner.

LMB Finans er navnet på et nyt finansieringsværktøj, der skal gøre LMB Danmark mere konkurrencedygtig i branchen, når det gælder finansiering af maskiner.

For at slå gang i LMB Finans vil den danske Claas-importør køre med et introduktionstilbud på 0,99 pct. i rente over tre år - og det vel at mærke til alle maskiner fra Claas såvel store som små, oplyser LMB Danmark i en pressemeddelelse.

Finansieringsværktøjet skal ikke kun ramme nye maskiner. Planen er også, at brugte maskiner kan indgå. Det samme gælder i øvrigt nye redskaber og maskiner af andet mærke end Claas.

Tiltaget sker i et samarbejde med Nordea Finans, som samtidig udlåner en medarbejder, der som salgschef hos LMB skal stå for driften af LMB Finans.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle