Jacob Alsing Axen. Rådgiver og account manager hos Michelin

Jacob Alsing Axen er pr. 1. juni startet hos Michelin som rådgiver og account manager for landbrugsdæk i Jylland. Han afløser Aage Boller, som har varetaget området i tyve år. Aage fortsætter i Michelin som teknisk chef for hele Norden.

Jacob er vokset op på en gård på Sydsjælland. Han har taget landbrugsuddannelse på Bygholm og Kalø landbrugsskoler og har arbejdet flere år på landbrug med blandet planteavl og husdyrhold. Senest har han været seks år hos Maskinbladet som account manager over for maskinhandlere og maskinproducenter.

Jacob får ansvaret for rådgivning og salg i Jylland af Michelins brede program af dæk til traktorer og vogne samt alle typer læssemaskiner til landbruget.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle