John Deere solgte bedst i oktober

Med 38 nyregistrerede traktorer tog John Deere førstepladsen foran New Holland.

John Deere solgte flest traktorer i oktober. Med 38 traktorer, fire flere end New Holland på andenpladsen, tog John Deere sejren, hvilket giver mærket en markedsandel på 23,9 pct.

New Holland kan notere en markedsandel på 21,4 pct., og derfra er der et lille stykke vej til nummer tre på listen, Case IH, der med 24 nyregistrerede traktorer nupper en markedsandel på 15,1 pct.

Valtra indtager en flot fjerdeplads med 19 solgte traktorer og lægger sig foran Massey Ferguson, der i oktober kan notere sig for 15 nye traktorer. Fendt følger efter med 10 stk., og Claas kæmper igen med Deutz-Fahr med henholdsvis fem og fire nyregistreringer.

I bunden finder vi Zetor med tre nyregistreringer, Lamborghini med to og Same med en enkelt. Dertil kommer samlet yderligere fire traktorer fra mere ukendte mærker.

Lægges tallene sammen, giver det et samlet traktorsalg på 159 traktorer. Det er 26 flere end for samme periode i 2012, og generelt må man sige, at traktorsalget anno 2013 klarer sig bedre i forhold til 2012.

Ved udgangen af oktober 2013 er der foretaget 1.868 nyregistreringer mod 1.420 registreringer i 2012. Altså en stigning på 448 traktorer, viser tal fra ND Data.

I statistikken er medregnet traktorer fra 30 kW. Sorterer man de mindre traktorer væk og sætter grænsen ved 60 kW, er det fortsat Deere, der ligger i spidsen i oktober - 32 traktorer mod 29 hos New Holland. Valtra overhaler med 19 stk. og Case IH med sine 18 traktorer.

Emneord

traktorstatistik

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle