Køb duroc-sæd og få mindre kuld

DanBred er klar med et økologisk DanBred-avlsindeks, som også omfatter for duroc-orner.

DanBred har udvidet butikken med avlsløsninger til økologiske producenter.

Siden 2015 har DanBred udvalgt landrace- og yorkshire-orner ud fra et avlsindeks rettet mod økologisk produktion.

Dette indeks er blevet tilpasset yderligere, og som noget nyt tilbyder DanBred også et økologisk DanBred-avlsindeks for duroc-orner.

»Det er muligt at købe duroc-sæd fra orner, der som far har anlæg for lavere kuldstørrelse. Anvendes sæd fra alle tre racer baseret på det nye økologiske avlsindeks er det muligt at få op til 0,8 færre pattegrise pr. kuld og en omkostningsreduktion på op til 10,4 kr. pr. slagtesvin«, anfører DanBred.

DanBred-genetik til økologiske svineproducenter

»For en økologisk besætning kan en stor kuldstørrelse give udfordringer, da det er sværere at passe mange pattegrise på en faremark end i en stald. I avlsindekset til økologiske svineproducenter er værdien af kuldstørrelse derfor vægtet negativt«, siger Birgitte Ask, som er chefforsker hos Seges Svineproduktion.

Sæd fra DanBred-duroc, -landrace og yorkshireorner, der er udvalgt efter det økologiske indeks, forhandles hos DanBred-KS-stationerne Hatting A/S og Ornestation Mors.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle