Kommentator politiserer

Der er forskellige betragtninger i forhold til den nye regering. Zobbe skriver bl.a:

» En øget regulering af kvælstofudledning, afgifter på sprøjtegifte og naturbeskyttelsesforanstaltninger kan uden tvivl forventes«. Dette vælger Zobbe at fremhæve med forstørret tekst midt i artiklen !!

Den følgende sætning lyder:«Et centralt budskab til regeringen er at få det grundigt analyseret inden implementering«.

Sagt med andre ord: Zobbe ønsker at sende signalet til landbruget: »Forbered jer på yderligere stramninger, uanset sagligheden«, og havde han valgt at fremhæve den følgende sætning, havde budskabet været til regeringen: »Undersøg effekten inden gennemførelse af flere tiltag.«

Jeg ser et klart politisk budskab fra Zobbe som Landbrugsavisen vælger at bringe. Ville det ikke være på sin plads i samme avis og udgave at give plads til en »modpol« ?

Svar fra

chefredaktør Henrik Lisberg:

Henrik Zobbe skriver i lighed med en lille gruppe økonomer fra finanssektoren og Landbrug & Fødevarer, den faste kommentar På Spidsen i LandbrugsAvisen. Det fremgår klart, at der er tale om skribentens holdninger og vurderinger. Fra sin position som direktør for Fødevareøkonomisk Institut er Henrik Zobbe en uhyre vigtig iagtager, som vi meget gerne giver plads i avisen. Det giver en åben debat, som landbruget har brug for, også uden at synspunkter og vurderinger nødvendigvis skal modsiges i samme avis.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle