Af Hans Erik Jørgensen og Kirsten Lund Jensen, hhv. formand for økologisektionen og økologichef i L&F
Da regeringen fremlagde sit landbrugsudspil tilbage i april måned, var det med positive hensigter i forhold til at understøtte målet om fordobling af det økologiske areal i 2030 - en ambition, som har afsæt i regeringens og støttepartiernes forståelsespapir. Forundringen var derfor også stor, da der i juni måned i Landbrugsavisen blev offentliggjort et nyt kvælstofkort, hvor de fremtidige kvælstofkrav er beregnet på baggrund af hele landbrugsarealet inklusiv økologiske arealer.
I de oprindelige udspil var ambitionen at øge indsatskravet i den målrettede regulering i 2027 fra 3.500 tons kvælstof til 6.500 tons. Ifølge det nye kvælstofkort, som er offentliggjort i Landbrugsavisen 15. juni, er kravet om at reducere kvælstof beregnet ud fra hele landbrugsarealet og ikke kun efterafgrødegrundarealet, sådan som det er i dag. Det betyder, at de økologiske arealer, herunder fodergræs, også rammes af reduktionskrav på over 20 kilo kvælstof/hektar.
I Landbrug & Fødevarers Økologisektion finder vi det uforståeligt, at der arbejdes med et kort, der uden forbehold inddrager de økologiske arealer i beregningsgrundlaget, når økologer i forvejen anvender et meget lavt niveau af kvælstof på markerne. Der er jo allerede leveret en indsats via de krav, som ligger i den økologiske arealtilskudsordning, hvor man maksimalt kan anvende 107 eller 65 kilo kvælstof per hektar.
Når begrænsning af kvælstofinput allerede er i spil, betyder det, at man som økolog ikke har de samme virkemidler til rådighed i værktøjskassen som andre landmænd, til at imødekomme eventuelle fremtidige krav. Selv efter inddragelse af flere efterafgrøder som virkemiddel, vil et krav om reduktion af kvælstofudvaskningen med over 20 kilo kvælstof/hektar medføre, at økologer meget hurtigt skal ud og braklægge betydelige arealer.
Kravet i det nye offentliggjorte kvælstofkort, som udspringer af de 6.500 tons kvælstof, som regeringen lægger op til, skal hentes fra 2027, vil derfor få katastrofale konsekvenser for det økologiske landbrug i de ramte områder. SEGES har beregnet, at i oplandet til Hjarbæk Fjord bliver den gennemsnitlige omkostning for en økologisk bedrift på 4.000 kroner per hektar. For økologiske kvægbedrifter i dette opland bliver omkostningen over 5.000 kroner per hektar. Det vil betyde massive økonomiske tab og konkurser i de hårdest ramte oplande.
I Økologisektionen bakker vi derfor op om Landbrug & Fødevarers overordnede synspunkt om, at yderligere kvælstof
indsatser bør ske med kollektive virkemidler uden for dyrknings
fladen. Og vi vil opfordre til, at man i eftersommerens forhandlinger tænker sig godt om, så de kommende indsatskrav hverken kommer til at afvikle landbrugsproduktionen i de berørte områder eller modarbejde ambitionen om at fordoble det økologiske areal i Danmark frem mod 2030.
