Antallet af professionelle landbrugsbestyrelser er fordoblet på tre år.
Gennem de seneste tre år har flere og flere landbrug enten fået gårdbestyrelser, gårdråd eller professionelle bestyrelser. Det viser tal fra Videncentret for Landbrug.
I perioden fra 2008 til 2011 er antallet af professionelle bestyrelser fordoblet, mens antallet af gårdråd og gårdbestyrelser tilsammen har oplevet en stigning på 17 pct. fra 600 til 700.
Ifølge Videncentret for Landbrug er gårdbestyrelser ofte brugt hos landmænd, hvor bedriften er vokset, og der eksempelvis er kommet nye forretningsområder ind. I sådanne tilfælde kan det være klogt at have folk med anden erfaring end landbrug at sparre med, lyder det.
Nye kompetencer
"Hvis jeg f.eks. får jeg fire forskellige bedrifter på fire forskellige lokaliteter med 10 km imellem, kan det være en fordel at få en ind, der ved noget om logistik," siger Gustaf Højriis Bock, chefkonsulent i Videncentret for Landbrug.
Med udgangspunkt i, at der i dag findes 12.000 heltidsbedrifter, er det dermed stadig mindretallet af bedrifterne, der bruger bestyrelser eller gårdråd. Ifølge Gustaf Højriis Bock er en af hovedforklaringerne, at danske landmænd ikke har gjort op med selvejertraditionen.
"Men det kan også begrundes i en økonomisk vurdering. Ofte er det en vurdering fra landmanden af, om effekten opvejer udgifterne ved at have en bestyrelse eller et gårdråd," siger chefkonsulenten.
Han anbefaler især gårdråd og bestyrelser til bedrifter, der er i god udvikling og gænge. Netop fordi de fleste landbrug er selvejet, kan der opstå en konflikt mellem personlige interesser, og hvad der er bedst for virksomheden.
"Nogle gange er ejer måske ikke den bedste til lede de andre ledere. Derfor kan det være godt at have nogle, som peger på ens kompetencer, og hvor de bruges bedst," siger Gustaf Højriis Brock.
