Landmænd skal turde at tage chancer

De nystartede agrarøkonom-elever tager imod innovationstankerne med kyshånd.

De nye agrarøkonom-elever Thomas Læssøe Jensen, 22, og Annegrethe Hedegaard, 26, er begejstrede for det innovative fokus på deres uddannelse. De har især hæftet sig ved besøget på Fru Møllers Mølleri, hvor man bl.a. har gårdbutik, besætning, eget slagteri samt eget ismejeri og restaurant.

»Jeg var meget imponeret over deres drive og over, at de blev drevet af livsglæden og glæden ved det, de gjorde. Og at de var så optagede af den gode historie fra landbrug til forbruger«, siger Annegrethe Hedegaard.

Thomas Læssøe Jensen tilføjer, at det var godt, at de på Fru Møllers Mejeri selv havde mange af dyrene gående, så folk selv kunne se, hvordan en ko på mark og i stald egentlig så ud.

»Det betød et helhedsindtryk til forbrugerne. Mange besøgende brugte lang tid på at kigge på dyr og maskiner også og ikke bare handle dér«, siger han.

Landbruget skal åbne sig igen

»Jeg forestiller mig, at hvis jeg skal have min egen gård, bliver det noget med at dele maskinomkostningerne med en anden gård«, siger Thomas Læssøe Jensen. Det er en af de tanker, som forløbet har sat i ham.

Begge elever har bidt mærke i, at landbruget skal åbne sig igem og have et bedre samspil med forbrugerne og de andre led i fødevarekæden. »Det er os, der skal ud af starthullerne. Der er ikke andre, der fortæller vores historier til forbrugerne«, siger Annegrethe Hedegaard. De to elever er enige om, at man ikke skal sætte alt på ét bræt, men at man stadig skal finde noget, man tror der er en mulighed i, og så engagere sig helhjertet i det.

»Landmænd skal turde at tage chancer«, siger Annegrethe Hedegaard.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle