L&F: Vandområdeplaner får konsekvenser

Direktør for Miljø og Energi i L&F, Niels Peter Nørring, deltog 8. april i et samråd i Miljøudvalget om vandområdeplanerne for 2015, og miljøministerens udtalelser bekymrer ham.

På samrådet kunne miljøministeren fortælle, at et tværministerielt udvalg arbejder på en løsning, der skal finde de resterende 6.200 tons kvælstof i vandområdeplanerne. Ministeren forventer, at der ligger et forslag klar efter sommerferien, altså i september, og det er for sent, mener Niels Peter Nørring.

»Man vil ikke give borgerne den høringsfrist som vandrammedirektivet foreskriver. Der står klart skrevet, at planerne skal i en seks måneders høring hos interessenterne, og hvis målet om vandområdeplanerne skal nås inden 22. december, så har jeg svært ved at regne ud, hvordan man fra september til december får det til seks måneder,« fortæller Niels Peter Nørring, og fortsætter sin bekymring:

»Problemet er, at miljøministeren under samrådet havde enøjet fokus på kvælstof, og at det tværministerielle udvalg skal komme med oplæg til at reducere udledning af kvælstof med yderligere 6.200 tons – og der blev gang efter gang henvist til den målrettede regulering. Ministeren nævnte kun få indsatser uden for dyrkningsfladen, og det er fuldstændig urimeligt. Det vil få helt uoverskuelige negative konsekvenser for vores erhverv, hvis de 6.200 tons skal findes på dyrkningsfladen. Vi bakker fuld op om de beregninger Seges har lavet, der klart viser, at det vil få ekstreme konsekvenser for vores erhverv og følgeerhverv,« siger Niels Peter Nørring, der tilføjer, at ændring af reguleringen skal sikre, at der kan gødes efter afgrødernes behov - den skal ikke bruges til yderligere begrænsninger af landbruget.

Faktaboks

Det var Miljøudvalget, der kaldte miljøminister Kirsten Brosbøll i samråd om de nye vandplaners konsekvenser for landbruget på Fyn.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle