LMO holder IPM Plantetræf

LMO’s traditionelle plantetræf ved Bygholm landbrugsskole er i år flyttet til IPM-demonstrationsvært Jeppe Mouritsen ved Korning vest for Horsens.

Markerne omkring gården er i år omdannet til et mindre forskningscenter med masser af forsøg og demonstrationer. Blandt andet vil der være demonstrationer af svampestrategier, ukrudtsstrategier samt fremvisning af en række forskellige forsøgsarealer.

Tag derfor erfa-gruppen eller naboen med til en faglig dag, hvor man blandt andet kan høre om: Septoria-timeren, sortsvalg i de forskellige korn og raps samt brug af mikronæringsstoffer.

På dagen kan man også møde LMO Økologi, som stiller op sammen med Danish Agros fulde økologisortiment. Der bliver mulighed for at opleve de særlige kort-dagssorter, som blandt andet bruges i Finland og Sverige, men som kunne give nye muligheder i forhold til rensning af rodudkrudt.

Oplev også Cameleon radrensere samt såmaskine og radrenser fra Herford.

Arrangementet løber af stablen tirsdag 9. juni på Pebringsvej 5, 8700 Horsens.

Læs mere om arrangementet på: www.lmo.dk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle