Lodsejere missede mulighed for indsigelse

Lodsejere landet over fik ikke sendt høringssvar om reviderede vandplaner ved lynhøringen på fem arbejdsdage i december.

Konsulenten havde ikke tid nok...., det nytter ikke noget alligevel...., jeg så det ikke....

Miljøministeriets »lynhøring« mellem 3. og 10. december sidste år vedrørende reviderede vandplaner landet over resulterede i ca. 1.700 indsigelser fra lodsejere. Men et ukendt antal fik ikke sendt kommentarer til planerne om at ændre på vedligeholdelsen af de vandløb, der afvander deres jord.

Nåede det ikke

En af de lodsejere, som ikke fik sendt sine indvendinger, er Henrik Sunke ved Hårlev på Stevns.

»Jeg opdagede først den dag, der var sendt kort ud, at der var ændringer for min ejendom. Jeg så det i en avis på nettet, tror jeg,« fortæller Henrik Sunke. Han overvejede kortvarigt at sende høringssvar men fandt det svært og aftalte derfor med sin planteavlskonsulent, at han skulle udarbejde og sende svaret. Men konsulenten havde imidlertid så travlt med at skrive høringssvar for mange andre landmænd, at han ikke nåede frem til Sunkes.

»Sådan er det bare. Spørgsmålet er også, hvad ændringen betyder. Vi har i forvejen store problemer med oversvømmelser og mistede halvdelen af høsten i sommer, fordi bækken ikke var renset. Det samme skete for flere af mine naboer,« fortæller Henrik Sunke.

300 meter læhegn og en halv hektar remise, der er plantet med statstilskud, er gået ud på grund af oversvømmelser, og fodboldbanen bagved hans ejendom har måttet aflyse stævner på grund af vand på banen. Også naboerne har store problemer med vandlidende marker.

Skal der ikke skæres grøde eller renses op i bækken, mener Henrik Sunke ikke, han har mulighed for fortsat at drive sit landbrug. Markerne, der afvander til bækken, omfatter ca. 50 hektar meget flad lerjord med høj dyrkningsværdi.

Tror ikke, det nytter

En anden landmand, LandbrugsAvisen har talt med, i en helt anden egn af landet opgav på forhånd at gøre indsigelse.

»Jeg tænker, at når jeg har bokset med kommunen i mange år og selv har måttet køre ud og rense vandløbet, så ville det ikke være til nogen nytte at protestere mod planen. De gør jo, som de selv vil alligevel,« siger den anonyme lodsejer. Det areal, der vil blive påvirket af højere vandstand i vandløbet, omfatter 30-40 hektar dyrket landbrugsjord.

Gravet vandløb

Også ejeren af Vognserup Gods ved Holbæk, Hans Christian Teisen, missede chancen for at gøre indsigelse mod den planlagte ændring af vedligeholdelsen af Kobbel Å. Han har bortforpagtet gårdens omkring 250 hektar, der dyrkes med korn og raps, samt 12 hektar gulerødder.

Hele arealet er meget fladt og afhængigt af at kunne afvande til åen, og også her har forpagteren, Poul Boserup, oplevet oversvømmelser, når den ikke blev renset eller grødeskåret af kommunen.

Han har fundet gamle kort fra 1800-tallet der viser, at vandløbet er gravet. Derfor undrer han sig over, at det i de nye vandplaner bliver klassificeret som naturlige. Ifølge vandplanerne skal vandløb, der klassificeres som naturlige, grødeskæres og renses mindre end dem, der er klassificeret som »modificerede« og »kunstige«.

»Det er da besynderligt, at man mener, at det nu skal gøres endnu mere besværligt at dyrke jorden,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle