Minister åbner for friske øjne på kvælstofmål

Kritikere af ’urealistiske’ kvælstoftal får måske den ønskede second opinion.

Både oppositionen og Landbrug & Fødevarer talte med store bogstaver, da der før jul landede nye kvælstoftal fra Aarhus Universitet.

Eksperterne på universitetet nedjusterer kraftigt målsætningen for landbrugets kvælstofstofledning, så der nu skal reduceres med næsten 20.000 ton kvælstof.

Både L&F og de blå partier kritiserede tallene og ikke mindst AU, der i de senere år har leveret adskillige fejl og rettelser. Kritikerne ønsker sig, at friske øjne gennemgår beregningerne, en såkaldt ’second opinion’.

Og det er fødevareminister Rasmus Prehn (S) tilsyneladende med på.

Samråd på vej

Ved Sønderjysk Landboforenings traditionsrige nytåskur i mandags, som i år foregik virtuelt og uden det sædvanlige pølsebord, åbnede ministeren nemlig en kattelem for en second opinion.

»Lad os endelig diskutere, hvad der er det rigtige, og det vil også være fint med mig at få lavet en second opinion, hvis det er muligt«, sagde ministeren ved nytårskuren, da han blev spurgt til tallene.

Om der kommer handling bag ordene, vil vise sig, men Rasmus Prehn får snart mulighed for at uddybe.

Før jul nåede de blå partier, med Venstre i spidsen, at indkalde ministeren i samråd om tallene, netop med henblik på at få en second opinion.

Det nye kvælstofmål er uhyre vigtigt for de kommende vandområdeplaner, hvor regeringen og især støttepartierne vil kræve hårdere virkemidler for at få kvælstofudledningen ned.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle