Af Anna Grete Søberg, Hørslev Bole
I disse dage, som efter kalenderen skulle have været forårsdage, går jeg og nynner på sangen med overstående titel, en sang, som vi brugte i min barneskole, og jeg fandt den gamle sangbog ”Arvesølv” med alle versene om forårets fuglekor. Titlens spørgsmål er aktuelt lige nu, hvor vi leder efter tegn på mildere tider. Forleden gik jeg på vores kirkegård i en bidende påskeøsten og plantede lidt blå stedmoderblomster på familiegravstedet. Det gjorde jeg også sidste år, men jeg oplevede, at alle de små lyseblå blomster dagen efter var nippet af.
Men synderen havde efterladt sig spor, så fine klove i jorden viste, at et lille rådyr havde været på spil. På andre gravsteder var plantet gule stedmoderplanter, de var ikke rørt. Har dyrene farvesans, eller er smagen forskellig fra farve til farve? Nu har jeg så gentaget eksperimentet i år.
Sangens spørgsmål blev gentaget, da mine påskegæster fra hovedstaden ankom i en gevaldig snebyge, og samme dag lavede børnebørnene snemand ved sommerhuset på vestkysten.
Påskelørdag var her voldsom aktivitet, da mine tre sønner gav min efterhånden gamle have en udtynding.
Den ældste kom med det tunge materiel fra gårdens maskinpark, de skar ned og rykkede et gammelt træ op med rode. De 2 ældste små på 4 og 5 år deltog i sliddet hele dagen og slæbte grene til læsset. Det er stort at være med på holdet, de strålede af stolthed, da de fik ”en penge” i dagløn. Børn i dag er ikke så tit med i et arbejdsfællesskab med voksne, det er nok en fejl. Min indsats i fællesskabet indskrænkede sig til at sætte mad på bordet til det arbejdende folk, varm leverpostej og stegte sild i eddike fyrede op under energien.
Nattefrosten varer ved, så jeg nynner stadig om våren. For nylig undte jeg mig næsten en halv dag foran fjernsynet, da man sendte ”Syng fra den blå” fra henholdsvis DOKKEN I Århus, Ryslinge Højskole og Vartov i København. Skøn oplevelse, det vil vi gerne opleve igen.
Folk vil gerne synge sammen i flok, jeg mærker det ved, at jeg ikke så sjældent bliver bedt om at komme og spille til sang ved et møde. Det nyder jeg meget. Under kaffen og snakken sidder jeg tit og spiller flere melodier pianissimo (ganske stille), og folk genkender sange, som de har sunget for mange år siden, ”Spil den igen”, lyder det jævnligt. Det store fremmøde til TV-arrangementet var imponerende, det viser, at mange har det som jeg, at vers og melodier vækker genklang i sindet, usynlige fingre klimprer på vore hjertestrenge, vækker minder og varmer vore sind.
Men forår,forår, kom nu snart, vi har ventet længe...
