Om få dage mødes EUs landbrugsministre i Luxembourg for at afslutte forhandlingerne om reformen af EUs landbrugspolitik. Men endnu er ingenting på plads, og Europa-Parlamentet kæmper til det sidste for at sætte egne fingeraftryk.
En magtspil og en nervekrig. Begge betegnelser passer på det, der foregår i Bruxelles i disse dage, hvor Europa-Parlamentet, Kommissionen og EU’s landbrugsministre lægger arm om den kommende reform af EUs fælles landbrugspolitik. Aftalen skal efter planen i hus i næste uge, men om den kommer det, er uvist.
»Det virker lidt, som om alle kører mod afgrunden med speederen i bund. Spørgsmålet er, hvem der løfter foden først,« siger Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.
Parlament vil sætte spor
For Paolo de Castro, formand for Parlamentets Landbrugsudvalg, er det helt afgørende i trilogforhandlingerne, at Parlamentet får sat et klart fíngeraftryk på reformen.
Han klager over, at Kommission og Ministerråd ikke er fleksible og ikke viser tilstrækkelig respekt for den nye beslutningsproces.
»Alt er til forhandling i henhold til Lissabontraktaten,« mener de Castro.
Han har truet med, at Parlamentet slet ikke rejser til Luxembourg, hvor reformaftalen efter planen skal indgås efter ministerrådsmødet 24.-25. juni.
Har brug for indrømmelser
»Parlamentet har brug for, at stats- og regeringscheferne giver sig på ét eller andet,« siger Niels Lindberg Madsen, L&F.
Han håber, at parlamentet vil blive imødekommet på et ønske, som L&F deler: Kravet om, at der skal være national medfinansering i den nye søjlefleksibilitet.
Den forventning deler den danske Europa-parlamentariker Jens Rohde (V) dog ikke:
»Desværre er det min vurdering, at parlamentet er stået af på det krav,« siger han.
Ifølge det irske formandskab er der før ministerrådsmødet 24.-25. juni bl.a. følgende udestående emner: Intern omfordeling, grønne krav, loft over støtten.
I L&F går bekymringen især på udformningen af de grønne krav.
»Vores bekymring er, om vi kan få credit for de ting, vi allerede har gjort, såsom N-normer og efterafgrøder. Det er op ad bakke, for de andre er ikke i samme situation,« siger Niels Lindberg Madsen.
Han vurderer chancen for en aftale inden 1. juli som »fifty-fifty«.
