Ole Colberg Jensen har netværket med kolleger og aftagere i mange år. Det har gjort arbejdet rationelt og produkterne mere værd.
Netværk, netværk, netværk. Det har været mantraet for bornholmeren Ole Colberg Jensen, siden han i sin tid konverterede bedriften til økologisk landbrug.
Efterhånden har han spundet et stort net, der sikrer ham både sparringspartnere, mere effektivt arbejde og bedre priser for sine produkter.
Bred vifte
Ole Colberg Jensen er økologisk planteavler og producerer en bred vifte af afgrøder. Foderkorn til en økologisk mælkeproducent, økologisk frø til DLF-Trifolium og konsumkorn til forbrugerne og til lokal produktion af pasta gennem Bornholms Valsemølle. Dermed har han skabt sig et bredt netværk af aftagere, og adskiller sig fra dem der leverer det hele hos foderstofselskabet.
Det betyder også, at han ikke passivt sidder og venter på en afregning. Han laver aftaler og sender selv en faktura, hvilket han synes er en stor tilfredsstillelse.
Aftaler før han sår
En del af Ole Colberg Jensens netværk er Bornholms Valsemølle, der køber konsumkorn.
Det foregår på den måde, at han, før han laver sin markplan, stiller et stykke jord til rådighed for Valsemøllens ejer, Niels Jespersen. Denne vurderer, hvad og hvor meget han regner med at kunne sælge og laver en priskalkulation, og så indgår de en mundtlig aftale om, hvor meget der skal dyrkes.
Foderkornet sælger han til Lars Jørgen Pedersen, der også er med i hans netværk, og som har 150 økologiske køer. Han har brug for korn som supplement til det grovfoder, han dyrker. Til gengæld kan han afgive noget husdyrgødning til Ole Colberg Jensens bedrift. De supplerer hinanden.
Hvad og hvor meget, der skal produceres af de økologiske afgrøder, drøftes også i et endnu større netværk af bornholmske økologer, sådan at de kan forsyne markedet mest effektivt. Bornholm har nemlig underskud af økologisk korn i forhold til deres forbrug af foder.
Maskinsamarbejde
Netværket består også i samarbejde på maskinsiden. Her samarbejder Ole Colberg Jensen både med økolog Finn Poulsen og Orla Jacobsen, der er konventionel landmand. De har købt mejetærsker og såmaskine sammen. De høster sammen, så en kører mejetærsker og to kører kornvogn. Med hensyn til såmaskinen er det kun en fordel, at en er økolog, der især sår om foråret, og en anden er konventionel og især sår om efteråret.
Det giver en besparelse, og samtidig er muligheden for at sparre om ideer mere oplagt, når man samarbejder om noget.
