NaturErhvervstyrelsen undersøger, om droner kan gøre arealkontrollen lettere og bedre.
Den grønne knap blinker, fire propeller snurrer, og langsomt stiger en drone på størrelse med en middagstallerken op over narturarealet og bevæger sig hen langs hegnet. Kontrolløren styrer dronen med sin fjernbetjening og kan samtidig se på en skærm, hvad dronen filmer.
LandbrugsAvisen er med på NaturErhvervstyrelsens første »rigtige« kontrol med en drone, og Peter Eigaard, enhedschef i NaturErhvervstyrelsen, forklarer:
»Vi vil se, om vi kan spare tid. Vi bruger 47.000 timer om året på arealkontrol, og mindst halvdelen af timerne er i felten,« siger han.
Der er endnu tale om et forsøg. Men kontrollørerne Kim Larsen og Bjarne Søndergaard kan godt se fidusen.
»Den kan bevæge sig hurtigt langs et hegn og se, om det er som det skal være, så vi kan spare noget tid,« siger Bjarne Søndergaard.
Bedre overblik
Den aktuelle kontrol viser også, at det kan være svært at finde dyrene på store naturarealer, og så kan det være rart at sende en drone rundt. Det sparer skridt i et terræn, der til tider kan være svært at komme rundt i.
Kim Larsen peger på, at videoen og billederne fra dronen også kan give god dokumentation, hvis de skal høre landmanden om noget senere.
»Et billede oppefra kan være bedre end fem nedefra,« siger han.
Desuden kan man kontrollere, selv om der er en vagtsom tyr eller en nykælvet kalv, man ikke skal komme for tæt på, eller hvis der er meget vådt.
Peter Eigaard håber, der er tid at spare. Med den nye EU-reform af landbrugspolitikken skal der kontrolleres endnu mere end før og endda i løbet af kort tid i vækstsæsonen.
»Vi skal nå mere og får ikke flere resurser. Og vi vil gerne nå det, så vi kan udbetale støtten til tiden,« siger han.
Foreløbig er kontrol med droner et pilotprojekt, som skal vise, om det er fornuftigt at kaste sig ud i, og på samme måde vil styrelsen prøve kontrol via helikopter.
Landmand synes om droner
Marianne Harild Sørensen, der er den første landmand, hvis naturarealer og dyr bliver kontrolleret med dronerne, ser positivt på kontrol med droner. Inden kontrollen spurgte NaturErhvervstyrelsen, om hun var indforstået med det.
»Jeg kan godt se, at det kan være en fordel at se på arealerne oppefra,« siger hun og tilføjer, at landmænd jo er vant til at blive kontrolleret på luftfotos.
NaturErhvervstyrelsen holder sig også 150 meter fra naboer og større veje, så dronerne ikke generer nogen.
Ok fra L&F
Landbrug & Fødevarer ser ifølge direktør Lone Saaby positivt på at bruge droner til kontrol og håber, at det vil aflaste landmanden i forbindelse med kontrol.
»Det vil være en stor fordel, hvis droner og helikoptere kan være med til at effektivisere kontrollen og forbedre retssikkerheden for landmanden. I den forbindelse er det vigtigt at få undersøgt landmandens retsstilling i forhold til de nye tiltag,« siger hun.
Ifølge NaturErhvervstyrelsen er det i dag sådan, at hvis kontrollørerne finder overtrædelser med dronerne, rykker de fysisk ud og kontrollerer på gammeldags maner. Dermed går det ikke ud over landmandens retssikkerhed.
