Ny rapport: Kendte virkemidler kan ikke løse miljøkrav

Selv om man propper alle de minivådområder, man overhovedet kan, ind på arealerne omkring Norsminde Fjord, når man ikke målene i vandområdeplanen for området. Det viser en ny rapport fra Seges, der har lavet konsekvensberegninger for dette opland, der indgår i et af landets 90 vandområdeplaner. Rapporten viser, at der ikke i dag er godkendte virkemidler, der kan løse hele udfordringen med at reducere N-udledningen uden for markerne, påpeger Jens Elbek, Seges.

Fra 2018 er der sat mål for, hvor meget N-udledningen skal reduceres med dels kollektive virkemidler, dels målrettet regulering.

Ifølge landbrugspakken skal halvdelen af indsatsen frem mod 2021 ske med frivillige virkemidler primært uden for markerne og den anden halvdel med målrettede restriktioner på arealerne. Men landbruget har et stærkt ønske om, at hele indsatsen så vidt muligt klares med minivådområder og andre frivillige virkemidler uden for dyrkningsfladen.

»Hvis vi lægger minivådområder overalt, hvor det er muligt, kan vi leve op til kravene til, hvad vi skal nå med de kollektive virkemidler plus en tredjedel af den målrettede indsats,« siger han.

Problemet er, at man så yderligere mangler at leve op til to tredjedele af målene for den målrettede regulering.

Ifølge Jens Elbek vil det ikke kun være svært at leve op til vandområdeplanerne i Normsinde Fjord.

»Der er da steder, hvor det vil gå nemmere, men vores vurdering er, at det vil have samme omfang i hvert tredje vandområde,« siger han.

»Voldsom læsning«

Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, kalder rapporten »voldsom læsning.«

»Jeg var godt klar over, at der ville komme en regning for, at vi har fået mere kvælstof til rådighed, men ikke, at den ville være så stor,« siger han.

For de lokale landmænd er det ekstremt vigtigt, at der nu arbejdes videre med at finde løsninger, så det ikke påvirker markdriften.

»Det, der ligger foran os, er dybt alvorligt. Det er ikke et alternativ, at vi skal ind i markerne med virkemidler. Vi må og skal finde løsninger andre steder,« siger han.

Mere end halvering

Ifølge vandområdeplanen for Norsminde Fjord, som Seges har regnet på, skal den samlede kvælstofudledning reduceres til 62 ton N. Det er en reduktion på 70,1 ton N eller 53 procent. De 37,1 ton N skal ske inden 2021, og det er den reduktion, som Seges har regnet på, og som er svær at opnå. De resterende 33 ton N er udskudt til 3. vandplanperiode, og dér bliver endnu større udfordringer.

I området er der som andre steder både en udledning fra landbruget og en naturlig udledning. Sidstnævnte er svær at gøre noget ved. Det samlede reduktionsmål på 70,1 ton svarer til en reduktion af den landbrugsbetingede kvælstofudledning med 78 procent.

»Et så stort reduktionskrav kan ikke opfyldes med frivillige kollektive indsatser. Det vil kræve en voldsom reduktion i landbrugsproduktionen. Det er et ekstremt reduktionskrav, som må give anledning til at genoverveje, om den ensidige fokus på reduktion af kvælstofudledningen til fjorden er den rigtige vej at gå,« siger Jens Elbek.

Ifølge Seges’ beregninger vil det koste landmændene cirka 1.000 kr. pr. hektar at skulle reducere udledningen tilstrækkeligt, hvis det skal ske ved at gøde markerne mindre. Vælger man i stedet at have flere efterafgrøder, i alt 33 procent, koster det 840-1.140 kr. pr. hektar. Det samlede tab i oplandet ved den målrettede regulering på dyrkningsfladen vil være ca. 6,5 mio. kr. pr. år.