Genomisk selektion vendte op og ned på rangfølgen i ornekuld på Hvinderupløkke.
"Det vil give lidt forskydning i avlsindeksene," lød det fra direktør Nicolaj Nørgaard, Videncenter for Svineproduktion, da han på kongressen fortalte, at genomisk selektion også inddrages i udvælgelsen af Yorkshire og Landrace.
Det må siges at være tilfældet på Hvinderupløkke i Christiansfeld.
Da indeksene indløb sent om aftenen 27. oktober, for første gang baseret på genomisk selektion, stod avlsbesætningen med en ny toporne med et indeks på 167. En Yorkshire-orne født 17. april i år og nu døbt Genom.
Det lå ikke lige i kortene.
Det var nemlig ikke en toporne før, men snarere et 'mellem-dyr' med et indeks på 128, og den havde brødre, der var bedre, fortæller indehaveren af Hvinderupløkke, gårdejer Holger Callø.
"I individ-afprøvningen er den afprøvet sammen med fem brødre, og her var der to, der lå højere med indeks på 132 og 133, så det er da interessant, at den med genomisk selektion tager et hop på 39 point," siger Holger Callø.
De to brødre, der lå højere i indeks, er indsat på KS-station. Det betyder så, at Genom må blive hjemme, for der må maksimalt indsættes to orner fra samme kuld på KS.
"Den bliver her i besætningen og bliver brugt på nogle af mine bedste søer, og så kan det være, at der i næste generation bliver orner, der kan indsættes på KS," siger Holger Callø.
Den nye topornes søstre står også i besætningen i Christiansfeld.
Holger Callø forventer en lidt turbolent tid med inddragelsen af genomisk selektion, for lige så vel som nogle dyr får højere indeks, vil der tilsvarende være nogle, der bliver dårligere.
"Men det er et godt redskab, og det vil styrke os - også ude i verden," mener han.
Hvinderupløkke er en af de mindste avlsbesætninger med 250 søer - udelukkende renracet Yorkshire. Besætningen ligger for tiden nummer et i indeks-rangeringen, og det var også tilfældet sidste år.
