Nye muligheder i Krampe Bandit

Efter flere år med succes for Krampes Bandit-vogne har Krampe lavet en række opdateringer, der skal sikre en endnu mere effektiv vogn.

Den tyske vognproducent, Krampe er aktuel med adskillige opdateringer på mærkets Bandit-vogne. En af forbedringerne er, at frontvæggen i vognen nu kører med tilbage under aflæsning, hvilket sikrer en hurtigere aflæsning og fjerner risikoen for, at materialet danner bro i kassen og derved ikke kan aflæsses.

Nyt er også en serie af aluminiums-overbygninger, ligesom vognens konstruktion er gået fra at være et dobbelt ramme-koncept, hvor både chassis og kasse har sin egen ramme, til i dag at være integreret på samme ramme. Den lavere vægt, man opnår ved det, gør, at vognen lovligt kan laste mere ved vejtransport. Desuden fås kassen også i aluminium, hvilket gør den endnu lettere.

Som på forgængeren er der adskilligt ekstraudstyr såsom Krampes eget system til luftaffjedring samt mulighed for trådløs fjernbetjening.

»Med en listepris der starter ved 390.000, er der mange, der ikke kan se ideen i at investere i så dyr en vogn, men logikken kommer, hvis man kan finde de mange anvendelsesområder. De Bandit-vogne, der kører i Danmark i dag, bruges primært som frakørselsvogne til ensilage men også til korn, foderstoffer, jord, sand, grus, pallevarer og bjergning af halm og wrapballer,« siger produktchef hos MI Kenneth Brønner og tilføjer, at gummilister gør den helt korntæt.

På programmet er også en aftagelig snegl, udviklet i samarbejde med Tjekkiske Agrimont.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle