DEBAT
Jeg tror, færre og færre landmænd kan og vil tage randzoneloven alvorligt. De seneste ændringer giver to nye paradokser:
I det lovforberedende arbejde til den oprindelige lov står det klokkeklart, at kompensationsordningen er en afgørende forudsætning for, at loven ikke er at betragte som et ekspropriativt indgreb. Det er fremhævet gang på gang bla. på utallige samråd med daværende fødevareminister Mette Gjerskov. Nu er denne forudsætning bortfaldet med omgående virkning. Finansrådet løftede også pegefingeren, fordi man mente, at loven kunne få betydning for pantet i ejendommen. Dette faktum må også være skærpet alvorligt.
Loven er ligeledes ændret mht. definitionen på, hvilke vandløb hvor der er randzonekrav. Hidtil var definitionen: Randzoner ved vandløb efter vandløbslovens forstand.
Men fødevareminister Dan Jørgensen hævder nu, at denne definition er for vanskelig at administrere. Det kan jeg godt give ham ret i, for det har vi bla. også sagt hele tiden.
Nu bliver der randzonekrav på vandløb, hvor der hidtil har været et to meter bræmme-krav. Fremadrettet kan/skal vi altså have en diskussion med kommunen om udpegningsgrundlaget »et naturligt vandløb«, der bestemmer de hidtidige to meter-bræmmer, i virkeligheden er korrekt. Vi ved, at det definitivt er forkert på tusindvis af kilometer vandløb. Hidtil har betydningen været marginal, så hovedsageligt har vi ikke afprøvet dette spørgsmål. Men med ni meter kontra to meter er situationen en anden.
