"Hvis vi skal 'sælge' vores erhverv til omverdenen, er vi nødt til at signalere, at vi tror på fremtiden." Niels Jørgen Pedersen, Langbrug & Fødevarer.
"Det er symptomatisk, at Landbrug & Fødevarer ikke har haft fat i sit bagland." Christian Castenskiold, Bæredygtigt Landbrug.
De to ovennævnte citater, hentet fra ugens store dobbeltinterview med de to landbrugs-formænd, illustrerer meget tydeligt forskellene. Hele grundtonen i L & Fs nye strategi, opsummeret i slagordet 'fremtiden er ikke så sort som den har været', er en erkendelse af, at landbruget kun kan vinde, hvis resten af samfundet sætter pris på landbruget. Og venner får man ikke ved at skælde ud.
Omvendt kan man ikke ignorere det, når 3.800 landmænd organiserer sig i Bæredygtigt Landbrug, hvis centrale budskab er, at L&F har tabt baglandet. Selv den bedste strategi duer ikke, hvis medlemmerne ikke kender den, forstår den og er enige i den. Som medlem har man ret til at forvente synligt at kunne se, at organisationen slås for mig.
De to synspunkter bliver nødt til at forenes. Organisationen skal både have respekt i omverdenen og opbakning fra baglandet. Løsningen er ikke at sende to forskellige signaler - et i den københavnske presse, et andet hjemme i den lokale forening. Men at gå på to ben begge steder - både at sende det tydelige signal, at landbruget er en positiv medspiller, og samtidig klart kunne sige fra, når man er uenig, for eksempel i nye love og regler.
Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. At nå til enighed om strategier og synspunkter, der er lige gode overfor omverdenen og baglandet, tager tid. Delegeretmødet i næste uge er en god anledning til at komme et godt skridt nærmere.
