Opicon kan skille sandet fra gyllen

Og sandet kan efterfølgende bruges til strøelse igen og igen.

Sandvaskeren består af et stort kar med omrørearme og en cyklon monteret ovenpå. Gyllemassen pumpes til cyklonen, hvor den første separering sker.

Herefter ledes massen ned i karret, hvor omrørearme sørger for en bevægelse i karret, som mest af alt minder om en æltning. Omrøringshastigheden er to til tre omgange pr. minut, og det er et simpelt vægtfyldeprincip, som driver sandet ud af bundventilen. Sandet er tungest og falder til bunds, den flydende masse kan pumpes ud i gylletanken.

Omrørearmene kan dog ikke klare frasepareringen alene. I karret tilsættes spulevand fra dyser i bunden, som hjælper til at skille sandkorn og gyllemasse.

Der er opstillet en sandvasker hos mælkeproducent Nicolai Bjerre ved Gudum, og her bruges vaskevandet fra malkestalden som spulevand

Vaskevandet stammer fra den manuelle vask af malkeanlæg og opsamlingsplads, og der er således ikke kemikalierester i spulevandet.

Stjernholm A/S, hvis datterselskab Opicon forhandler sandvaskeren, vurderer, at besætningen skal have minimum 200 køer for at forrente investeringen.

Gevinsten ved sandvaskeren er både genanvendelse af sand som strømateriale, men også en mere koncentreret gylle.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle