Politikere langer ud efter naturforening

Det er næppe en hemmelighed, at mange landmænd føler sig presset af Danmarks Naturfredningsforening (DN), som årligt sender en byge af sager til Miljø- og Fødevareklagenævnet. DN har også som den eneste private organisation ret til at rejse fredningssager. Også politikere råber vagt i gevær og mener, at DN øver for meget indflydelse.

Pia Adelsteen, miljøordfører for Dansk Folkeparti, kalder DNs ret til at rejse fredningssager besynderlig.

»Jeg har set adskillige fredningssager rejst, som ikke giver mening. Jeg synes ikke, at DN skal have den ret«, siger hun.

Det har økonomiske konsekvenser for kommuner og begrænsninger for private. Hun mener derfor, at fredninger bør foreslås på nationalt plan.

»Så kan ministeriet prioritere forslagene«, siger hun.

Levn fra fortid

Også miljø- og fødevareminster Esben Lunde Larsen (V) sætter spørgsmålstegn ved DNs rettigheder.

»L&F bør gå hårdere til DNs ret til at forholde sig til alt. Skal de have den klageret?« spurgte han ved et landmandsmøde i Aabybro i oktober, arrangeret af lokale landboforeninger.

Carsten Bach, landbrugsordfører for Liberal Alliance mener, at DN burde have samme status som alle andre interesseorganisationer.

»DNs særstatus som eneste civile organisation, der kan fremsætte fredningsforslag er for mig at se et levn fra en fortid, hvor specielt det lokale demokrati ikke var så stærkt og diverst som i dag. Uheldigvis har DN’s særstatus spredt sig til en række andre love og bekendtgørelser, hvor DN har en eller anden grad af eksklusiv klage- eller udtaleret«, siger han.

Natur frem for fredning

Simon Kollerup, landbrugsordfører for Socialdemokratiet, ser ikke noget problem i, at DN kan rejse fredningssager, da de afgøres af et fredningsnævn.

»Men jeg vil gerne sige, at jeg synes, det er vigtigere at have en naturforening end en fredningsforening. Jeg har en forhåbning om, at DN vil drøfte deres kurs og strategi og jagte kompromiser og resultater i fremtiden«, siger han.

Ida Auken, miljøordfører for de radikale, hæfter sig ved, at DN’s ret er en konstruktion, man ikke kender fra mange andre områder, men mener, at det har fungeret rigtig godt.

Mange andre sager

Ud over særretten til at rejse fredningssager har DN qua sine mange medlemmer, cirka 130.000, høringsret i en lang række sager og love. I perioden 2012-2015 sendte DN 185-242 klager årligt til Miljø- og fødevareklagenævnet. I samme periode blev der afgjort 184-337 sager årligt, og foreningen fik medhold i cirka 60 procent af sagerne.

Konsekvens for andre

Hans Chr. Schmidt (V) husker fra sin tid som miljøminister DN’s ret som en udfordring.

»Det er svært at lægge budget for et ministerium, når man får uventede regninger, fordi en privat forening kan rejse fredningssager, der medfører udgifter, man ikke har indflydelse på. Jeg ville hellere have, at det indgik i en prioritering«, siger han.

Han fik i sin miljøministertid sat tiltag i gang, der førte til, at den, der rejser en fredningssag, skal sende et budgetoverslag i høring. Desuden skal den myndighed, der skal gennemføre og betale et naturgenopretningsprojekt, anbefale fredningen. Det har ifølge Miljø- og Fødevareministeriet medvirket stærkt til, at udgifterne på området over de senere år har været mindre.