Det var blandt lydhøre politikere, at Landbrug & Fødevarer onsdag fremlagde organtisationens bekymring om randzonerne på Christiansborg.
Der var stor spørgelyst og meget lydhøre politikere, da Landbrug & Fødevarer onsdag tog debatten om randzoner endnu et skridt videre i den politiske verden. Denne gang med et foretræde for Fødevareudvalget, hvor blandt andre Henrik Frandsen deltog, og det var en positiv viceformand, der trådte ud af lokalet.
»For udvalget fremlagde vi, at kortmaterialet er voldsomt fejlbehæftet, og det når ikke at blive klar, så landmændene ved, hvor de skal lægge randzoner ud. Landmændene er hverken købt eller solgt, og den retssikkerhed, man som borger egentlig bør have, bliver trådt på,« sagde Henrik Frandsen.
»Randzonerne virker nogle steder«
For to uger siden modtog fødevareminister Mette Gjerskov (S) og Folketingets ordførere på randzoneloven et brev fra organisationen, med budskabet om at lægge randzonerne i Natur- og Landbrugskommissionen. Budskabet var, at ved at flytte randzonerne, så man kan nå at samle mere viden om zonernes effekt og tænke dem ind i en større sammenhæng. Dermed kan de blive brugt på anden vis.
Henrik Frandsen stiller ikke spørgsmålstegn ved randzonernes virke.
»Det er jo helt klart, at randzonerne virker nogle steder - andre steder har de ingen effekt på miljøet. I stedet for at lægge randzoner ud ved alle vandløb, skal man bruge det som et målrettet virkemiddel, hvor man kun lægger dem ud der, hvor de har effekt,« siger han.
