Aktuelt er der megen turbulens på markederne for landbrugsprodukter, bl.a. på grund af den russiske embargo og faldet i eksporten til Kina. En stor kornhøst på verdensplan presser kornpriserne ned. På kort sigt er alle væsentlige afsætningspriser for landbruget under pres.
Store udsving i indkomsten som følge af store udsving i priserne er en del af hverdagen og betyder, at der skal være fokus på risikostyring og en klar handelsstrategi.
For at klare konkurrencen skal der løbende ske en produktivitetsstigning, som er mindst lige så god som konkurrenternes. Her er specielt planteproduktionen desværre låst i et dobbelt halsgreb.
EU har allerede bestemt, at hektarstøtten i Danmark skal falde, og regeringen har for nylig toppet op med gradvis at overføre yderligere midler til landdistriktsordningen. For landmænd med basisrettigheder svarer landbrugsreformen inkl. regeringens modulation til en købekraftsforringelse på ca. 360 kr. pr. hektar i 2019 målt i 2014-priser, hvis man inflationskorrigerer den forventede EU-støtte for bedrifter uden tillæg med 2 procent om året. For andre landmænd ser billedet anderledes ud. F.eks. bliver reduktionen i støtten større for bedrifter, som har tillæg til betalingsrettighederne, f.eks. mælkeproducenterne, og for bedrifter, der kan opnå unge-støtte eller ø-støtte, stiger støtten.
Ser man på udviklingen i priserne med det lange lys på, kan man f.eks. hente inspiration hos OECD og FAO, som for nylig offentliggjorde deres Agricultural Outlook 2014. De forventer, at faldet i de nominelle kornpriser når bunden i løbet af 2015, hvorefter der er udsigt til prisstigninger frem til 2018. Og derefter flader priserne ud på et niveau, som ligger under 130 kr. pr. hkg.
Noget af det mest vanskelige at forudse er kornpriser. Får verden en dårlig høst, stiger priserne, og med to dårlige høstår i træk eksploderer priserne. Men man skal alligevel hæfte sig ved, at OECD/FAO forudser, at verden frem til 2019 i gennemsnit kan producere tilstrækkeligt. Regner man med ca. 70 hkg kerne pr. hektar, svarer realprisfaldet på korn til et fald i landmændenes indtægter på ca. 650 kr. pr. hektar i 2019, hvis man måler i 2014-priser. Det giver et samlet fald i indtægterne på mere end 1.000 kr. pr. hektar i 2019.
Med det mulige scenarie er det fuldstændig afgørende, at der findes en mere begavet og for erhvervet langt billigere måde at regulere planteproduktionen på, for kvælstofkvoten lægger et kvælende greb på danske planteproducenters mulighed for at stige i produktivitet ligesom konkurrenterne og imødegå udviklingen.
