Rollerne skiftede: Børnene sørgede for at konkursgården blev i familien

Line og Anders Vanggard Pedersen er ved at overtage deres forældres kvæggård - efter at forældrene gik konkurs...

Poul Pedersen har altid siddet for bordenden i køkkenet på Meller Hjulskov.

Bordet i køkkenet er det sted, hvor alle centrale beslutninger er taget. Og der, hvor familien har haft en stor del af sin samlede fritid.

Men 14. juli sidste år gik Poul Pedersen konkurs.

»Det var forfærdeligt på to forskellige planer. Først den dag, de hentede køerne, og så den dag, hvor mine forældre måtte flytte herfra,« fortæller Line Vanggaard Pedersen, 28 år, TV-kendt som en af »De unge landmænd«, konservativ byrådspolitiker og folketingskandidat for de konservative.

Nå ja, og driftsleder på sine forældres gård til de måtte flytte...

Gården blev solgt til en kartoffelavler i nærheden, og Lines lillebror, Anders, flyttede ind i stuehuset.

»For at vi kunne holde varme på,« smiler han.

Og nu er Line og Anders i fællesskab ved at overtage deres forældres gård.

Det mærkeligste

Men det mærkeligste for Anders og Line skete nok den dag, da forældrene spiste morgenmad sammen med dem i det, der havde været familiens fælles stuehus.

»Far satte sig ind på sidebænken, dér hvor folkene plejer at sidde. Til sidst var der kun pladsen ved bordenden tilbage, og jeg kunne ligesom forstå, det var dér, jeg skulle sidde,« fortæller Anders.

»Det var mærkeligt,« siger han.

»Det var mere end mærkeligt,« tilføjer Line.

De to sammen

I lang tid har der aldrig været tvivl om, at Anders og Line Vanggaard Pedersen skulle købe gård sammen.

»Vi er de to af os tre søskende, der arbejder bedst sammen,« siger Line, der selv er alenemor til Agnes. Hun er opkaldt efter Agnes i Matador, fordi hun var så sej.

»Vi så faktisk også på en anden gård, men det var svært at få min gård ind i det,« siger Line, der ejer nabogården, som hun købte, da hun var 24 år.

»Og så har vi også den fordel, at vi kender vores forældres gård ud og ind. Vi børn har jo været med til alle beslutninger,« siger de to.

Nye køer i stalden

En lastbil bakker langsomt ind i stalden.

Der skal nye køer til, efter at forældrenes flotte jerseybesætning blev solgt i efteråret.

»Men det kommer til at koste næsten dobbelt så meget at fylde staldene op, som køerne blev solgt for,« fortæller Line.

Bagsmækken bliver slået ned, og en flok lidt forhutlede køer fra en sjællandsk bindestaldsbesætning kigger betuttede ud på de nye forhold.

Der er allerede kommet et læs af de lidt små og lidt magre køer.

»De kastede sig straks over foderet på foderbordet. De var bare sultne,« fortsætter Line.

Mælk var der heller ikke meget af hos køerne, men de fandt hurtigt op i de tomme båse, selvom de kom fra en bindestald.

»Og allerede efter et par dage begyndte de at give mælk,« fortæller Anders, der denne dag står for malkningen.

Han ser positivt på, at køerne kan komme op på en ordentlig ydelse. Og billige - det har de været.

De fleste køer er sortbrogede Holstein.

»Vi ville jo hellere have jersey, men de er umulige at skaffe for tiden,« siger Line.

Men hvorfor?

Men er der egentlig en grund til, at de to søskende vil fortsætte driften på de gård, som deres forældre selv måtte forlade?

De kigger på hinanden, da jeg spørger. Og de er enige om svaret:

»Vi gør det her, fordi vi tror, at det kan give os en levevej og et godt liv,« siger Line på begges vegne.

Det er hende, der taler mest.

Og hende, der er alene-mor. Så hvad har hun tænkt sig med Agnes?

Hun griner.

»Agnes er to måneder gammel, og jeg har allerede sagt den halve barselsorlov fra. Jeg skal jo hjælpe med at malke,« svarer hun.

»Jeg håber, hun får det lige så godt her på Meller Hjulskov, som jeg har haft det. Det var jo altid mig, der gik hjemme og havde legekammerater med hjem. Den oplevelse vil jeg gerne give videre til min datter,« siger Line.

Jeg kan ikke lade være med at spørge, om de to søskende aldrig skændes.

Igen kigger de på hinanden, inden de svarer:

»Vi kan skændes, så taget er ved at lette, og folk, der hører det, tror, at vi aldrig mere kommer til at tale sammen igen. Men ti minutter senere er det ovre,« siger Line.

»Ja, eller efter et måltid mad,« tilføjer Anders.

»Ja, så skal det have været virkelig slemt,« svarer hun.

Faktaboks

Den svære beslutning

  • Anders og Lines forældre valgte selv at begære sig konkurs 14. juli 2016.
  • Beslutningen blev taget, efter at ejendommen igennem et stykke tid havde været til salg.
  • I løbet af efteråret blev ejendommen tømt, og Poul Pedersen var selv med til at sende stambesætningen af sted og vaske staldene ned.
  • Med Line og Anders’ planlagte køb bringes gårdens jordareal tilbage til den størrelse, som deres forældre i sin tid etablerede sig med.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle