Danish Crown var villige til at sælge halvdelen af Ticans grise til under kostpris, men det var ikke nok. Myndighederne havde dog ingen problemer med, at landmændene risikerede slagterimonopol.
Var fusionen mellem Danish Crown og Tican gået igennem, skulle op mod halvdelen af Ticans grise have været solgt på auktion til konkurrenter på det danske marked. Og det skulle vel at mærke ske ved udbud til under kostpris.
Det fremgår af en række af Danish Crowns såkaldte tilsagn; bindende løfter, til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KFST.
LandbrugsAvisen har haft adgang til at se en række af tilsagnene, hvor løfterne om auktionen samt om at sælge Ticans forædlingsfabrik i Ansager er de mest vidtgående.
Koncernøkonomidirektør Preben Sunke stod i spidsen for fusionsprocessen for DC. Han ærgrer sig over de spildte kræfter, den månedlange fusionsproces har kostet. Derimod er ærgrelserne, over at fusionen er røget på gulvet, lidt mindre, for smertepunktet var tæt på at være nået.
»Med de tilsagn, der var givet, ville en fusion med Tican stadig være en god forretning. Men vi nærmede os et punkt, hvor det blev vanskeligt,« forklarer han.
Dansk marked eller ej?
Det helt centrale spørgsmål i fusionssagen var, om der er et dansk marked for svinekød.
Konkurrencemyndighederne mente ja, fordi danske forbrugere er villige til at betale mere for dansk svinekød. Danish Crown kastede mange kræfter i et nej.
»I Danmark producerer vi ni-ti gange så meget svinekød, som vi spiser. På trods af den massive overforsyning har vi stadig en import af fersk kød på 22 procent, hvilket er steget fra 1-2 procent for bare 10 år siden,« påpeger Preben Sunke.
At landmændene med en sammenlægning af Tican og Danish Crown ville få færre muligheder for at vælge leverandør, var derimod ikke noget, der bekymrede Konkurrencestyrelsen stort. Ifølge Preben Sunke skyldes det formentlig andelsselskabets konstruktion, hvor overskuddet ledes ud til landmændene.
Berømte 1,4 mia. kr.
Hurtigt efter nyheden om fusionens fald udtalte topchef Kjeld Johannesen, at DC nu havde 1,4 mia. kroner, som man kunne investere i andre slagterier i stedet.
Lige så hurtigt var Danske Svineproducenter ude med en melding om, at disse penge da så ville lune godt i andelshavernes lommer.
Preben Sunke maner til ro.
»Det var ikke penge, vi havde i kassen til udbetaling. Men det er råderum på 1,4 mia. i investeret kapital,« forklarer han.
Hvad pengene nu skal investeres i, vil han ikke kommentere på.
»Der er nogle overvejelser, men dem kan jeg ikke delagtiggøre dig i,« konstaterer han.
