»Mange flere sælgere skal indse, at de er nødt til at lade noget kapital stå i en periode, så de unge ikke skal begynde helt forfra.«
Sådan forklarer svineavler Laurids Søndergaard i dagens avis den løsning, han har valgt for sit generationsskifte. Avlsbesætningen ved Holstebro skal løbende overdrages til svigersønnen og en driftsleder. De to har begge arbejdet i adskillige år på avlscentret og dermed bevist, at de har evner og lyst til at føre livsværket videre. I fem år har de tre talt om den praktiske mulighed, og først i 2015, ti år efter den første diskussion om et generationsskifte, er det fuldt gennemført. Indtil da ejer Laurids Søndergaard stadig en tredjedel af aktierne i det selskab, der står for grisene, mens bygninger og jord er solgt til næste generation allerede nu.
Laurids Søndergaard har fuldstændig ret. De tider, hvor køberen stort set altid kunne få bank og kreditforening til at finansiere den fulde pris på gården, er definitivt forbi. Dels er besætningerne blevet så store, at den unge generation simpelthen ikke kan nå at opspare egenkapital, dels hænger pengene som bekendt alt andet end løst i den finansielle sektor. Der skal mere kreative løsninger til. Den slags kræver tid - regn med mellem tre og fem år, som skattekonsulent Susanne Møberg, VfL, fortæller i samme artikelserie. Det er bestemt ikke urealistisk allerede som 50-årig at tænke på, hvordan man kommer bedst ud fra bedriften og sikrer de næste ejere et godt fundament.
Det er helt afgørende at få udbredt denne og mange andre modeller for ejerskifte. Politisk må der stilles krav om mere fleksible regler, så man f.eks. kan lade et pantebrev stå i ejendommen uden at skulle straks-beskattes. Rådgiverne skal finde nye løsninger, bankerne skal tages tidligt i ed. Men det vigtigste er, at den sælgende landmand selv tænker anderledes og kreativt - og især at han gør det i tide. Det er nu nemmest og sjovest at tænke kreativt, når det er frivilligt.
www.landbrugsavisen.dk/lisbergsblog
