S: Ny kommission skal mindske landbrugets sårbarhed

Da Simon Kollerup, landbrugs- og fødevareordfører for Socialdemokratiet, for nylig så en række klip fra tv-avisen med landbrugsministre gennem årtier, fandt han det slående, at landbruget går ind i den ene krise efter den anden. Han tænkte derfor på, hvordan man kan lave om på det.

»Vi vil gerne stive branchen så meget af, at landbrugets sårbarhed bliver så lille som mulig. Derfor ønsker vi at lave en ekspertgruppe eller kommission i samme ånd som Natur- og landbrugskommissionen. Den skal med en balanceret tilgang, hvor landbruget har rettigheder og pligter, finde nogle tiltag, som kan stive landbruget af«, siger han.

Finanssektor må forpligte sig

Tanken bag kommissionen er, at man ser på ejerformerne og nye investorkræfter og opnår en mere forpligtende forståelse fra de finansielle institutioner.

»Hvis vi fra Christiansborg kan lave gode, langtidsholdbare, stabile krav, må de finansielle institutioner gøre det nødvendige for at hjælpe de dårligst kørende landmænd, der er i gældsfængsel, ud«, uddyber han.

Simon Kollerup ser gerne en blanding af små og store bedrifter. Også gerne meget store, som måske har en pensionskasse i ryggen. De vælter ikke sådan lige omkuld, påpeger han.

»For en mand som mig, der går meget op i dyrevelfærd, virker det også mere realistisk, at man kan stille høje krav om miljø- og dyrevelfærd til store bedrifter«, siger han.

Han vil dog ikke træffe konklusionerne på forhånd.

Grøn balance

Det naturlige vil være, at landbruget er repræsenteret i kommissionen tillige med finanssektoren, fagforeningerne og de grønne organisationer.

»På den måde får vi balance i de forslag, der måtte komme«, siger han.

Det, mener han, vil give en stabilitet, man ikke ser i dag. Simon Kollerup mener, at regeringen leverer en meget ustabil landbrugspolitik. Han peger på, at man først tillader højere gødningsnormer for senere at komme med nye krav om efterafgrøder.

»Det har karakter af en landbrugspolitisk spritbilist. Jeg vil hellere have begge hænder på rattet«, siger han.

Samtidig ærgrer han sig over, at S ikke er med i aftalen om målrettet regulering, selv om de ønskede det.

»Vi vil gå efter brede aftaler, når vi kommer i regering, det har landbruget brug for«, siger han.

Svar på tiltale:
EU-støtten skal bidrage til balancen mellem landbrug og natur

Skal glyphosat forbydes?

Man skal tænke sig meget om, inden man gør det. Glyphosat tjener et formål. Vi vil gerne af med det, men der skal være en effektiv produktion, så der skal være noget, der kan opveje det«.

Skal der mere økologi i børnehaverne?

»Ja, vi synes, det er en god ide, at offentlige køkkener bliver mere økologiske end i dag«.

Skal EU-støtten væk?

»På det store europæiske plan mener vi, pengene var bedre givet ud til de store udlændingeproblemer. I en dansk sammenhæng er vi optaget af, hvordan pengene bedst bidrager til den balance, vi står for – at fremme både landbrug og natur«. 

Skal store og små have samme vilkår for EU-støtte?

»Som udgangspunkt ja, når det gælder hektarstøtte, men man bør overveje, om noget af hektarstøtten kan flekses til andre tiltag«. 

Skal halekupering høre helt op?

»Ja. Det skal i hvert fald ikke ske rutinemæssigt«. 

Er landbrugets antibiotikaforbrug for højt?

»Ja, og det skal ned. Men vi står over for udfasning af zink, som skal med i ligningen. Når Danmark er så intensivt producerende, skal vi være særligt opmærksome på risiko for resistensproblemer«. 

Skal mere landbrug laves om til natur?

»Vi har foreslået en jordreform, så jord, som i dag er landbrug, for at få hektarstøtten kan udtages og lægges om til natur. Samtidig kan landmænd få et areal tættere på bedriften. Det kan fremme det grønne og give sorte tal på bundlinjen«. 

Skal der tages jord ud af drift for at nå målene i vandplanerne?

»Det er for tidligt at sige«.

Skal fosforudledningen være mindre?

»Det er en problematik, vi i stigende grad kigger ind i. Det vil være godt, hvis man bliver bedre til at genanvende fosfor«.

Vil du være med til at afskaffe pesticidafgift og jordskatter?

»Det ser jeg ikke umiddelbart for mig. Jeg er varsom med at love noget, der lyder godt i landmænds ører, og som kommer med en pris. Hvis man kan justere på afgifter er det fint, men så er der andre ting, man ikke kan«.