Se maskinerne arbejde i marken

Fire forskellige demonstrationer af maskiner i praksis

Borgeby Fältdagar er en friluftsmesse. Der får vi lejlighed til at vise maskiner i funktion ude i marken.

Maskinerne bliver kørt to gange dagligt under forhold, der ligner virkeligheden så meget, som det kan lade sig gøre på Fältdagarna. Det er en enestående lejlighed.

På Borgeby Fältdagar har vi i år fem forskellige demonstrationer af maskiner, som kører i marken. Ved disse fremvisninger er der en ekspert, som fortæller og kommenterer det, man ser, og hvad det er, som adskiller de forskellige maskiner fra hinanden.

Bearbejdning er grundlaget

Grundlaget for en god afgrøde er den rette bearbejdning af jorden.

Men der findes ingen metode, som er den ’rigtige’ alle steder og under alle forudsætninger. Derimod findes der mange forskellige strategier og teknikker til at stable en afgrøde på benene.

I år regner vi med at vise blandt andet nogle plove, maskiner til løsning af råjorden, kultivatorer og såmaskiner. Kultivatorer med og uden såaggregater er også til stede. Der vises også forskellige redskabskombinationer, som kan anvendes til at etablere en afgrøde med kun én eller et fåtal af overkørsler.

Såmaskiner med forskellige skær, forskellige arbejdende redskaber og ny systemtænkning som fx ’Strip-tillage’ gør demonstrationerne mere interessante.

Tillader vejret det, bliver fremvisningerne indledt med en demonstration af mejetærskere som ’høster’, inden jordbehandlingen kan sættes i gang.

Sprøjter på en endnu

vanskeligere bane

Med temaet vækstbeskyttelse som spore er forhindringsbanen for sprøjterne endnu længere og mere udfordrende for deltagerne.

Det sker for at vise sprøjternes finesser på en bedre måde, og for at kunne demonstrere ny teknik som fx gps-styring af til/frakobling og sektionsstyring. Udvikling af teknikken med gps-styring sker hurtigt, og der findes derfor en stand i ’vidensteltet’, som viser hvordan denne teknik kan anvendes med en landbrugssprøjte.

Selvkørende, bugserede og liftophængte sprøjter kører på en forhindringsbane, så man kan se, hvordan bommene bevæger sig, hvordan sporene følges mv.

Banen er sådan indrettet, at den tydeligt illustrerer sprøjternes fordele og ulemper. Der er selvfølgelig kun vand i sprøjterne. Men man skal alligevel holde sig uden for afspærringerne, fordi det er svært for førerne at se, hvad der sker ude ved ramperne.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle