Septoria-timer reagerer nu også på kraftig dug

Erfaringer med brug af septoria-timeren og tidlig såning af vintersæd. Det er blot et par af mange emner, der diskuteres på IPM Plantetræf 2015.

Igen i år har der været et stort smittetryk af septoria. Men hvordan times sprøjtningerne bedst, og kan septoria-timeren hjælpe os til at få en mere optimal bekæmpelse af svampesygdommen. Og hvilke forholdsregler skal man tage, hvis man skal så vintersæd tidligt og skal undgå, at det gror til i ukrudt eller ødelægges af havrerødsot.

Det er blot et par af de emner, man kan få mere at vide om, når LMO og Bygholm Landbrugsskole 9. juni inviterer til IPM Plantetræf hos Jeppe Mouritsen ved Korning vest for Horsens. Her vil rådgivere, forskere og firmafolk stå klar med den nyeste viden inden for planteproduktionen.

Mere præcis septoria-timer

Normalt udløses en sprøjtning mod septoria efter fire døgn med mere end én mm nedbør, fra hveden har udviklet andet knæ.

Det har septoria-timeren tidligere haft svært ved at registrere. Men efter en justering sidste år er den blevet mere følsom og reagerer nu også på kraftig dug. Det kunne Jeppe Mouritsen se sidste år, hvor den faktisk anbefalede en bekæmpelse et par dage før Mark-Online. På Plantetræf 2015 kan man høre, hvordan septoria-timeren har klaret sig i forhold til det, Jeppe Mouritsen og hans planteavlskonsulent forventede - og har sprøjtet i forhold til på de omgivende marker. Derudover kan man se, hvordan forskellige svampestrategier har virket i hvedesorterne Hereford, Mariboss, KWS Dacanto og en sortsblanding.

Faktaboks

Om IPM

  • Integreret plantebeskyttelse skal sikre en bæredygtig anvendelse af pesticider med fokus på: 
  • Et varieret og sundt sædskifte og resistente sorter.
  • Forebyggelse af sygdomme og skadedyr samt inddragelse af varslinger.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle