Seruminstitut vil dræbe MRSA-myter

Meld dig til projekter og vær med til at skabe viden om MRSA.

Der bliver sagt mangt og meget om husdyr-MRSA, men en hel del er gætværk. Det mener Robert Skov, overlæge og ekspert i MRSA på Statens Serum Institut.

Han står i spidsen for et projekt, der kan afklare, om man kan forhindre smitte i at bevæge sig fra stalden til medlemmerne af husstanden. Derfor søger de landbrug, hvor der er husdyr-MRSA i stalden. Halvdelen får besøg og instruktion i at øge hygiejnen. Den anden halvdel gør ikke.

»Vi har 10 gårde - men brug for 50, så kom og meld jer,« sagde han til de 2.000 deltagere på svinekongressen tirsdag.

Ægtefælle-smitte

I et andet projekt kaldet »Sygehus Vendsyssel« vil Statens Serum Institut undersøge, om ægtefæller til svineproducenter slæber husdyr-MRSA ind på sygehuset.

»Det er en ekstremt vigtig undersøgelse for os alle og for branchen. Det er datafrit område, og alle kan have en mening, indtil vi får faktuel viden,« siger Robert Skov, der opfordrer nordjyske svineproducenter gift med en sygeplejerske til at melde sig.

Melder man sig, bliver stalden tjekket for husdyr-MRSA, og man selv og husstanden bliver screenet for husdyr-MRSA. Derefter moniteres, om bakterierne spreder sig videre.

»500 har allerede meldt sig, også svineproducentfamilier, men der er brug for flere, siger Robert Skov.

Faktaboks

  • Der har været en 30-dobling af nye husdyr-MRSA-forekomster om året siden begyndelsen af nullerne
  • På trods af det er der konstant under 50 smittede på hospitaler. 
  • Det gøres ikke bedre nogle steder i verden

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle