Simpel drift og rutiner holder omkostninger nede og ydelsen oppe

»Jeg er jo ikke nogen husmor,« siger 28-årige Connie Linde, mens hun serverer en lidt tynd kaffe.

Hun sidder i sit arbejdstøj i medarbejderstuen. Foran hende hænger en stor tavle med en udførlig plan over ugen. Connie Linde købte en konkurstruet gård tæt ved Grindsted for et år siden, da den tredje ejer på bare fem år var ved at gå konkurs. Da Connie Linde overtog gården, var der 165 køer, der gav 8000 kg. EKM pr. ko om året.

Nu i midten af september 2016 står der 220 køer ude i staldene, der de sidste 12 måneder har ydet 10.000 kg. EKM. Målet for Connie Linde er ikke at nå topresultater, men få gjort driften så billig som muligt.

»Jeg tror på, at vi, når vi når gennemsnitsydelsen, skal prøve at hive omkostningerne ned, så vi får et højt restbeløb i stedet for,« siger Connie Linde.

Det må siges, at omkostningerne er kommet ned på gården, for hendes nulpunkt - den omkostning, der er på at producere mælk - er nede på 2,04 kr. for at lave en liter mælk. Det betyder, at hun rent faktisk tjener penge, selvom mælkeprisen har været lav siden købet.

»Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke ville i gang som selvstændig, hvis jeg ikke kunne tjene minimum en halv mio. om året og have et nulpunkt under 2 kroner og 20 øre,« fortæller Connie Linde.

Simplicitet og rutiner

Den unge landmand har været heldig med gården. Hver ejer havde fornyet den, før de gik konkurs. Derfor ligger der asfalterede veje, nyere plansiloer og en ny gylletank.

»Det har været en fordel for mig, at den har været meget konkurstruet. Hver gang der kom en ny ejer på, blev der investeret. Jeg ville aldrig få lov af banken til at lave de ting selv. Så det har været et plus for mig, at andre har prioriteret de ting,« siger Connie Linde.

Da den unge landmand købte gården, var det vigtigt at bygningerne var i orden. Så skulle hun kun fokusere på besætningen og driften, hvor hun mener, at det skal være simpelt med indbyggede rutiner.

»Jeg prøver at gøre driften her så simpel som mulig. Det skal blive en rutine at gøre tingene. Når man gør den ene ting, så gør man også den anden. Derved undgår vi at bruge en masse tid på noget, der skal ske automatisk. Jeg tror, at hvis man bare sørger for at gøre alle rutinerne, behøver det ikke være nogen videnskab at få køerne til at give mælk,« siger Connie Linde.

Uro i besætningen

Da Connie Linde overtog gården med dertilhørende 85 hektar, overtog hun også besætningen. Der havde ikke været insemineret i flere måneder, og besætningen døjede med sygdomme og høj dødelighed.

»Vi har haft salmonella, mycoplasma og en høj kalvedødelighed, men jeg er sådan en person, der siger, at jeg skal have det til at lykkes. I besætningen ved jeg, at jeg kan bruge fem timer ekstra om dagen for at forbedre sundheden. Det er billigere likviditetsmæssigt,« siger Connie Linde.

Indtil nu har Connie Linde og hendes to medarbejdere fokuseret på helheden på bedriften. Nu er det tid til at fokusere på de små ting, der skal læres ind i rutinerne.

Før den 28-årige landmand overtog gården ved Grindsted, arbejdede hun som driftsleder på et konkursbo på Djursland. Da gården blev solgt, fortsatte Connie Linde som driftsleder for den nye ejer. Det er der, hun har fundet sin alternative driftsmetode.

»Min alternative tankegang og tankerne om en simpel drift stammer fra der, hvor jeg var driftsleder før. Nærigheden har jeg nok fået hjemmefra,« griner Connie Linde.

Tjekker økonomi hver måned

Når det skal være simpelt og enkelt, så skal økonomien også svare til det. Derfor tjekker Connie Linde økonomien hver måned for at sikre, at hun er på rette kurs.

»Det er rart selv at vide, hvordan budgettet ser ud. Jeg sender målepunkterne til banken hver måned. Hvis jeg kan se, at der er blevet brugt 10.000 kr. for meget, så kan jeg hurtigt nå at spare måneden efter for at indhente pengene,« siger Connie Linde.

Jeg er landmand fordi:

Det har været en udfordring for mig at få bevist, at min interesse altid har været for landbruget. I stedet for at bage kage med min mor, så har jeg stået ude i laden og pillet ved traktorer sammen med min far. Jeg har aldrig været presset til at blive selvstændig hjemmefra, tværtimod. Min mor ville nok godt have set, at jeg tog en gymnasial uddannelse, men det var bare aldrig spændende for mig. Jeg kan godt lide helheden ved at være selvstændig landmand. Hvis jeg var fodermester, så ville det være for meget passe køer. Som selvstændig får jeg lov til at være alle steder.

3 gode råd

1. Du skal ikke: sætte dig for dyrt. Det er en god ide at holde et lavt nulpunkt for at få det hele til at løbe rundt.
2. Bedriften: skal først og fremmest være en forretning og ikke et hjem. Få det til at løbe rundt økonomisk, så der er plads til at kalde det et hjem. 
3. Kom med tingene: til banken, før de beder om det. Så virker det som om, man har mere overskud. Det giver et overblik over bedriften. Man skal ikke sylte kontoret.