I otte år har Ib Jensen været formand for Familielandbruget og viceformand i Dansk Landbrug - nu Landbrug og Fødevarers primærbestyrelse.
Det slider selvfølgelig, og det naturlige spørgsmål er, om Ibs styrke er ved at være brugt op? Er de kompetencer, han besidder, dem vi fortsat har brug for i Familielandbruget? Jeg synes, det er overvejelser, som Ib bør gøre sig, og så melde ud, om han vil gå eller ej.
Spørgsmålet er aktuelt, fordi den ti år gamle Kina-aftale, som Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne indgik, skal justeres i år.
Selv har Ib Jensen til Maskinbladet sagt, at »her er alt i spil«. Han siger også, at Familielandbruget reelt har mistet indflydelse. I 2002 havde vi seks bestyrelsespladser ud af de 21og efter dannelsen af Landbrug og Fødevarer sidder vi med fire pladser ud af 23.
Så Ib har ret. Vi har mistet indflydelse - og det er sket i de år, han har siddet som formand. Derfor er jeg bekymret for, om han har styrken til at fastholde - og helst forbedre - vores position under de kommende drøftelser. Når alt er i spil, gælder det jo også viceformandsposten lige som vores pladser i primærbestyrelsen.
Hvis jeg var landboforeningsmand, ville jeg nok overveje, om man skulle spilde en viceformandspost på en vidende og venlig - men nok lidt slidt - familielandbruger. Ville hele organisationen ikke være bedre tjent med en skarpere profil ved siden af de to andre i formandskabet?
Som familielandbruger tror jeg, vi vil stå bedre i de kommende drøftelser, hvis vi havde en mere markant frontfigur. Det gælder i øvrigt generelt både i offentligheden og indadtil.
Naturligvis virker det brutalt, at bede en mand overveje sin fremtid efter han har tjent sin organisation trofast i flere år. Men intet er statisk. Den kunnen og kompetence, der efterspørges i dag, er anderledes end for ti år siden.
Beslutter Ib sig for at fortsætte, kan Familielandbruget ende derhenne, at de ældre lukker og slukker efter sig.
(Forkortet af redaktionen).
